Artikel top billede

Politisk støtte til ITEK's håb om anti-spion garanti

Brancheorganisationen ITEK for nu politisk støtte til forslaget om at afkræve svenskerne en garanti mod overvågning af danskere. Udenrigsministeren skal svare på spørgsmål.

Brancheorganisationen ITEK får nu politisk opbakning til forslaget om at afkræve svenskerne en garanti mod overvågning af danskere ved hjælp af den nye overvågningslov.

Enhedslistens it-ordfører, Per Clausen, rejser nu spørgsmålet overfor udenrigsminister Per Stig Møller (K) i et såkaldt paragraf 20-spørgsmål.

It-ordføreren spørger, om udenrigsministeren har tænkt sig at påvirke Sveriges regering til at give danske virksomheder en garanti mod svensk overvågning.

"Det her forslag er en anledning til at genrejse den sag overfor regeringen, om regeringen ikke har et vist ansvar overfor, hvad den svenske stat vil udsætte danske borgere og virksomheder for," siger Per Clausen.

Den svenske overvågningslov giver myndigheden Försvarets Radioanstalt vidtgående mulighed for at overvåge al elektronisk kommunikation, der passerer den svenske græse.

Den svenske lov påvirker samtidig en række nabolande, fordi telepoeratørernes interne netværk ofte krydser landegrænser.

Derfor kan kommunikation mellem eksempelvis to danskere godt bevæge sig gennem Sverige uden at have landet som destination.

Ekstra chance

Enhedslistens it-ordfører har tidligere stillet videnskabsminister Helge Sander (V) en række spørgsmål omkring overvågning. Men videnskabsministeren har ifølge Per Clausen forholdt sig så passivt som overhovedet muligt i sagen. Derfor havner spørgsmålene nu på udenrigsminister Per Stig Møllers bord.

"Jeg håber, han vil have en noget mere aktiv holdning til det, end videnskabsministeren har haft. Jeg kan ikke tro, at det kan være regeringens politik, så nu prøver vi igen," siger Per Clausen.

It-ordføreren giver dog grundlæggende Helge Sander ret i, at svenskerne kan lave den lovgivning, de har lyst til.

"Men jeg synes, Danmark må have mulighed for at få reelle forhandlinger med svenskerne om, hvilke konsekvenser det skal have for danske borgere og virksomheder," siger Per Clausen.

It-ordføreren mener, at Danmark må være i stand til at sikre danske borgere og virksomheder nogle retsgarantier i forhold til det svenske system.

"Sådan at man ikke fuldstændig uden grund kan risikere at blive overvåget," siger Per Clausen.

It-ordføreren vurderer, at der med udgangspunkt i, at det er to venligtsindede lande, der forhandler med hinanden, er basis for forhandlinger og resultater. Hvis den danske regering altså vil, og den svenske regering er indstillet på forhandling, fortæller han.

"Men det er klart, at den svenske regering selvfølgelig kan nægte. Dermed har de så dokumenteret, at terrorhysteriet for alvor er gået fuldstændigt amok," siger Per Clausen.

Spørgsmålet til Per Stig Møller

"Vil udenrigsministeren tage initiativ til at få den svenske regering til at give danske virksomheder en garanti mod overvågning fra de svenske myndigheders side i forlængelse af vedtagelsen af den nye svenske overvågningslov som foreslået af den danske brancheorganisation ITEK?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere