Artikel top billede

(Foto: CIO US)

International antipirat-aftale forhandles i smug

Internetovervågning, omvendt bevisførelse og direkte angreb på fildelere. Det er bare noget af det, som lige nu er del af hemmelige forhandlinger på internationalt plan.

En international handelsaftale, som blev søsat tilbage i oktober 2007, er i fuld gang med at blive formuleret af handelsrepræsentanter fra blandt andet EU, USA, Canada, Schweiz og Japan.

Målet er at komme kopivarer og piratkopiering til livs med markant skrappere regler.

Det kan komme til at betyde, at almen retspraksis sættes ud af spillet, og at det er op til den enkelte at bevise sin uskyld.

Og aftalen, som går under navnet Anti-Counterfeit Trade Agreement (ACTA), foregår ifølge Europa-kommissionen helt separat fra de eksisterende handelsorganisationer, som WTO, G8 og WIPO.

I slutningen af sidste uge mødtes parternes i Washington D.C., viser et lækket brev til ACTA forhandlerne fra "interesserede erhvervsgrupper, som opererer i ACTA lande."

Internetudbydere som håndhævere

Aftalen kan, hvis det står til musikindustrien, komme til at betyde, at internetudbydere skal overvåge trafikken på internettet, og skride ind hvis der forekommer brud på ophavsret. Det skal foregå med filtre, som sørger for at opfange ulovligt materiale.

"Internetudbydere skal være klar til at gribe ind overfor brud på ophavsretten. Det inkluderer filtrering af ulovligt materiale," skriver Record Industri Association of America (RIAA) i et dokument til ACTA.

Samtidig skal personer, som tidligere er blevet taget for fildeling, formenes adgang til internettet. Vælger internetudbyderne ikke at gøre dette, skal de kunne straffes, mener RIAA.

Ideen har tildligere været fremført i Storbritanien og Frankrig.

Til kamp mod pirater

Hjemmesider som samler og indekserer links til eksempelvis torrent-filer, skal kunne retsforfølges. Deeplinking og generel formidling af ulovligt materiale skal straffes hårdt.

Aftalen forhandles mellem handelsrepræsentanterne fra de deltagende nationer, og fordi der er tale om en international aftale, foregår det hele bag lukkede døre. Præcis hvad aftalen indeholder, er derfor endnu uvist.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere