Artikel top billede

Danske mobilbrugere venter med 3G

Danskerne elsker mobilen, men det kniber stadig med lysten til de hurtige 3G-forbindelser. Det er en evolution frem for en revolution, lyder det fra et teleselskab, der har skudt milliarder i 3G-frekvenser.

Danskerne er supermobilbrugere, men det kniber stadig med lysten til en hurtig dataforbindelse. 3G er stadig på kravlestadiet.

Blot 15 procent af danskerne har således et 3G-abonnement. Telesektoren har elles hældt mange milliarder kroner i statskassen for at få tilladelse til at bruge frekvenser til 3G-mobiltelefoni.

Det kunne lyde som dyr omgang for en lunken brugerinteresse. Men interessen skal nok komme, lyder det fra branchen.

"Alle har en mobiltelefon i dag, men vi ved, at langt de fleste primært bruger den til tale, sms, mms og måske også som kalender. Og det kan de jo fint gøre med en 2G telefon. Så vi prioriterer at møde kunderne, hvor de er, og ser 3G-telefoni som en evolution frem for en revolution," siger markedsdirektør i Sonofon, Peter Berg.

"Men vi forventer helt klart, at det vil ændre sig over de næste år i takt med, at efterspørgslen stiger på indhold. Og det er jo også en af grundene til, at vi i disse år investerer omkring én milliard kroner om året i at udbygge 3G netværket," siger han.

Danskerne elsker deres mobil

Computerworld har spurgt 1.139 ganske almindelige danskere, om de har en mobiltelefon, og svaret er et forventeligt og øredøvende ja.

Kun 14 personer oplyste, at de ikke havde en mobiltelefon. Med andre ord er dækningsgraden næsten komplet, hvilket i tal er 99 procent.

Men når det kommer til højhastighedsforbindelser til effektiv datatrafik, siger kun 15 procent, at de har et 3G-abonnement.

"At godt 15 procent bruger 3G-netværket stemmer meget godt overens med vores tal," lyder det fra Sonofon.

Vi er tilfredse med det vi har

Det ser samtidig ud til, at teleselskaberne får svært ved at overtale den resterende gruppe til at få en højhastighedsforbindelse til telefonen.

Af de 876 spurgte, der ikke har et 3G-abonnement, siger 341 personer, at de ikke har behovet og 409 er tilfredse med deres nuværende abonnement. Yderligere 100 ved ikke hvad et 3G-abonnement er.

Det kan således se ud til at teleselskaberne skal have smurt reklame- og marketingmaskinen godt og grundigt for at få flere med på vognen.

Et teleselskabe er knap så bekymret, men fremhæver, at en af de største bremseklodser for udbredelsen, er prisen.

"3G-telefonerne koster typisk 500 kroner eller mere, og det giver en begrænset efterspørgsel," siger Peter Berg fra Sonofon.

Ingen dating på mobilos

Arbejdsgiverbetalt 3G-abonnement kan være en af vejene til en større udbredelse af teknologien.

Undersøgelsen viser nemlig, at 39 procent af abonnementerne i dag får det betalt af arbejdsgiveren.

Langt de mest populære internet-tjenester til mobilen er læsning af e-mails og nyheder.

Tv på mobilen ligger midt i feltet, mens telefonen næsten ikke benyttes til sociale tjenester som eksempelvis chat eller dating.

Nye, innovative mobil-løsninger vælter ind over danskerne og dansk erhvervsliv. Læs mere i avisen Computerworld og her på Computerworld.dk i morgen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere