Artikel top billede

Firefox forbudt i det offentlige Danmark

Firefox er forbudt at benytte for tusindvis af offentlige medarbejdere fra virksomheder som Videnskabsministeriet, SKAT og IT- og Telestyrelsen.

Når flere tusinde medarbejdere i den offentlige sektor skal på nettet, er de tvunget til at benytte Internet Explorer.

Det skyldes, at de skattebetalte medarbejdere simpelthen er forbudt adgang til at installere Firefox-browseren og andre browsere, der ikke umiddelbart er indlemmet i virksomhedernes standard-opsætning på pc'erne.

It-cheferne begrunder udelukkelsen af Firefox og andre programmer med, at de ønsker at holde styr på sikkerheden og software-licenserne.

Derfor har it-cheferne helt frataget brugerne administrationsrettigheder på computerne, hvilket gør det umuligt for en medarbejder at downloade Firefox eller installere andre programmer fra nettet eller via USB-stick og CD'er.

IT- og Telestyrelsen giver nogen lov

Blandt andre har den fælles it-afdeling for Videnskabsministeriet, IT- og Telestyrelsen, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen på forhånd forment de knapt 850 medarbejdere adgang til brugen af Firefox.

Hvis medarbejderne i eksempelvis Videnskabsministeriet ønsker at installere Firefox-browseren eller andre programmer, skal de sende en såkaldt ændringsanmodning til den fælles it-afdeling.

"Udgangspunktet er, at programmer som Firefox skal bruges til noget fagligt. Hos os er det primært medarbejdere, der arbejder med hjemmesidedesign, der har Firefox installeret for at se, hvordan vores hjemmesider ser ud i anden browser end Internet Explorer," siger it-chef Henrik Brodersen fra den fælles it-afdeling under IT- og Telestyrelsen.

Hvis en medarbejder søger om tilladelse til at installere programmer, der ikke er med i styrelsens standard-opsætning vil den fælles it-afdeling teste softwaren og tage stilling til, om der skal gives tilladelse til installationen.

Helt forbudt hos SKAT

"Firefox er et program, som vi har testet igennem, og så kan vi bare installere det på folks computere, når de beder om det," forklarer Henrik Brodersen.

Han vurderer på den baggrund, at omkring 80 til 100 ud af de i alt 850 medarbejdere har fået dispensation til at køre med Firefox.

"Helt generelt giver vi som oftest tilladelsen, men altså kun hvis programmet har en faglig relevans," siger Henrik Brodersen.

Open source begrænsninger

SKATs 9.000 medarbejdere må derimod se langt efter Firefox og andre gratis-programmer, for her bliver der yderst sjældent givet dispensation til andet end standard-opsætningen på de mange menige medarbejderes computere.

"Vi har en meget styret tilgang til tingene, der kan give nogle begrænsninger i forhold til eksempelvis open source programmer som Firefox," siger fagchef Kim Troels Rasmussen fra SKATs it-service.

Han understreger, at SKAT er åben for open source, men kun ønsker én browser for at it-afdelingen kan holde styr på medarbejdernes installationer.

"SKAT har ikke foretaget et decideret fravalg af Firefox, men nu vi har valgt Intetnet Explorer i standardopsætningen, og det er ret komplekst at tillade medarbejderne at installere visse programmer frem for andre," siger Kim Troels Rasmussen.

Tusindvis af kontormedarbejdere i Københavns Kommune har heller ikke mulighed for at hente og installere programmer som Firefox.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere