Artikel top billede

Rene transaktioner ikke ramt af krisen

Vækst over hele linjen og tocifret procentuel vækst i såvel omsætning som overskud, der begge måles i mange millioner. Ikke alle virksomheder er ramt af finanskrisen.

DIBS Payment Services, Skandinaviens største udbyder af internet-betalingsløsninger, melder om fremgang på alle fronter i et forretningsområde, som tilsyneladende dribler uden om finanskrisen.

"Tilbagegangen på verdensplan i forbrug rammer efter alt at dømme offline-shopping hårdere end online-shopping på grund af forbrugernes ændrede adfærd i retning af e-handel," skriver DIBS blandt andet i den beretning, der følger selskabets tredje kvartalsregnskab.

Fidusen for DIBS er, at virksomheden udelukkende beskæftiger sig med at formidle data fra e-butikken til den relevante finansielle partner.

"Vi er ikke en bank og tager ikke del i den finansielle risiko, den ligger hos kortindløser eller banken," forklarer Jesper Lohmann, vicedirektør, DIBS Payment Services.

Nedturen kommer også online

Lohmann mener nok, at det vil være naivt at tro, at nedturen ikke også vil påvirke e-handelen og web-butikkerne og dermed antallet af transaktioner, som DIBS tager mellem 50 øre og to kroner for at formidle.

"Vækstraten bliver lavere, men til gengæld er der også ting, som arbejder for e-handel, så totalt set tror vi på, at vi fortsætter med at vokse, selv om det nok bliver en udfordring at holde helt det samme tempo," siger Jesper Lohmann.

For e-handel arbejder for eksempel muligheden for hurtigt at sammenligne priser og finde bedre og billigere produkter, end det måske har været muligt ude på butiksstrøgene.

"Alt i alt er e-handel klart en konkurrencedygtig salgskanal, selv om nogle af de store e-butikker nok mærker en afmatning," siger DIBS-direktøren.

I 2006 havde DIBS 5.000 kunder i omkring 20 lande, mens selskabet i dag ifølghe Lohmann har passeret 8.500 kunder i stort set samme antal lande.

"Vores kunder er i langt overvejende grad i Danmark, Norge og Sverige, men vi følger med, når vores kunder flytter til udlandet. For eksempel har Kilroy Travel åbnet kontor i Holland, og så følger vi selvfølgelig med dem," siger Jesper Lohmann.

Tocifret tempo

Fra januar til og med september i år omsatte DIBS for knap 56 millioner kroner sammenlignet med samme periode året før, hvor omsætningen nåede op på 42 millioner kroner.

"Måler du værdien af de transaktioner, vi formidler, så nåede vi i årets første ni måneder op på godt 28 milliarder kroner, og vi har en årlig vækst i det her transaktionsvolumen på 36 procent, det synes vi er fint og flot," siger en tilfreds Jesper Lohmann.

Fra andet til tredje kvartal har der i år været et marginalt fald i værdien af de formidlede transaktioner, men det bekymrer ikke DIBS.

"Vi synes, det er mere relevant at sammenligne med det samme kvartal året før. På den måde får vi sæsonudsving ud af sammenligningen, og det lægger vi mere vægt på," siger Jesper Lohmann.

Og ja, sammenlignet med samme kvartal i 2007 er der ikke et fald, men en fremgang i værdien af de formidlede transaktioner på adskillige millioner kroner.

DIBS har 130 ejere - heriblandt de ledende medarbejdere. Størst er danske Globework, der ejer godt en tredjedel af virksomheden. Herudover ejer den svenske bank SEB og norske Verdane Capital også pæne bidder af DIBS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere