Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

Sander er klar med bredbåndskomiteen

Videnskabsministeren har udpeget de 15 personer, der skal komme med forslag til, hvordan vi i Danmark i fremtiden får lynhurtigt bredbånd.

Det bliver i alt 15 folk, der skal give videnskabsminister Helge Sander (V) input til, hvordan vi i Danmark får "lynhurtigt bredbånd". Ministeren har døbt gruppen Højhastighedskomitéen.

Helge Sander har tidligere lagt vægt på, at der skal være en bred repræsentation i komitéen, og navnene er også hentet bredt, fremgår det af listen.

"Danmark er internationalt set et førende, digitalt samfund. Men udviklingen går utroligt hurtigt. Derfor er vi nødt til at overveje, hvorledes vi sikrer, at adgang til de mest krævende internettjenester kan sikres hurtigst muligt i hele landet," siger ministeren i en pressemeddelelse.

Eksempelvis har DR en repræsentant i form af nyhedschefen Ulrik Haagerup, mens telebranchen har to repræsentanter i form af TDC's koncerndirektør Eva Berneke og Telias administrerende direktør Jesper Brøckner.

Fiberbranchen er repræsenteret i form af det sjællandske energiselskab SEAS-NVE, mens Google med direktør Peter Friis også har fået en plads.

Computerworld erfarer, at komitéen skulle have været offentliggjort i fredags, men i sidste øjeblik skulle spilbranchen også inkluderes. Det er den blevet i form af direktør Ole Ivanoff fra Ivanoff Interactive, som står bag børnespillet Magnus & Myggen.

Det blev derfor ikke en repræsentant fra IO Interactive, som Computerworld skrev i fredags, da de første navne blev afsløret.

Formanden for gruppen bliver Erik Bonnerup, der er tidligere departementschef, og han var også formand for udvalget bag politireformen.

Medlemmerne af komitéen er:

• Tidligere departementschef og adm. direktør Erik Bonnerup
• Koncerndirektør og -strategichef Eva Berneke, TDC
• Direktør Peter Friis, Google Danmark
• Nyhedschef Ulrik Haagerup, DR
• Direktør Birger Hauge, Digimark
• Adm. direktør Jesper Hjulmand, SEAS-NVE
• Stadsdirektør Niels Højbjerg, Århus Kommune
• Direktør Ole Ivanoff, Ivanoff Interactive
• Direktør Jane Eis Larsen, IT-Branchen
• Adm. direktør Lars Monrad-Gylling, KMD
• Adm. direktør Jesper Brøckner Nielsen, Telia Danmark
• Dekan Lars Qvortrup, DPU, Aarhus Universitet
• Professor Knud Erik Skouby, Aalborg Universitet
• Postdoc Anne Mette Thorhauge, Københavns Universitet
• Vicedirektør Kim Østrup, IBM Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere