Artikel top billede

Danske netbetalinger i knæ på grund af strømsvigt

DIBS' servere gik kolde, da strømmen røg hos Fujitsu mandag eftermiddag. Nedbruddet betød, at danske netbutikker kunne vinke farvel til millionomsætning på ugens bedste e-handelsdag.

Så er den gal igen med serverne hos Skandinaviens største formidler af internet-betalingsløsninger, DIBS Payment Services.

Denne gang skyldes den manglende kundeservice hos DIBS, at selskabets servere hos hostingselskabet Fujitsu var tvunget i knæ i flere timer på grund af et strømsvigt, der satte ind ved 16-tiden mandag eftermiddag.

Den manglende strøm resulterede i, at betalingerne gik helt i sort i de første 45 minutter.

Langvarige problemer

Da strømmen kom tilbage, skulle DIBS genstarte en lang række services som sin egen hjemmeside samt netbetalingerne, der i mere end fire timer stadig var sløve og i flere tilfælde timede ud hos en lang række danske netbutikker.

Tirsdag morgen var den gal igen med netbetalingerne, der enten foregik meget langsomt eller slet ikke kunne gå igennem mellem klokken 6.30 og 7.47.

"Det får alvorlige konsekvenser, når strømmen går på en server. Derfor har vi arbejdet hele natten på at få genstartet alle services," siger DIBS' administrerende direktør, Lars Friis, til Computerworld.

Hvorfor er der ikke backup af serverne, når strømmen går?

"Der er back up hos Fujitsu, men vi venter endnu på en skriftlig redegørelse om, hvorfor kunderne ikke oplevede det," svarer Lars Friis.

Vedkender sig ansvaret

DIBS' direktør har ikke travlt ved håndvasken, selv om gårsdagens strømsvigt falder uheldigt efter selskabets server-flimmer lige op til julehandlen i november.

"Vi fraskriver os ikke ansvaret for at vælge den rigtige leverandør, men vi ved endnu ikke i detaljer, hvad der præcis er sket ude hos Fujitu. Men det er naturligvis beklageligt og meget utilfredsstillende for alle," forklarer Lars Friis.

Han påpeger, at DIBS både har en imagemæssig og kontant interesse i at få den slags problemer løst så hurtigt som muligt, da DIBS' forretningsmodel hænger sammen med at tage en kommission for hver net-transaktion.

Lige nu er DIBS derfor i gang med at tælle, hvor mange transaktioner nedbruddet gik ud over.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fujitu angående strømsvigtet.

Hvor er konkurrenterne?

En af de kunder, der blev ramt af nedbruddet, er spilbutikken Coolshop.

Medstifter Jacob Rissgaard er efterhånden godt træt af, at man ikke kan stole på driften hos DIBS, som Coolshop tidligere har forsøgt at afkræve erstatning i millionklassen, da Coolshop følte sig snydt for omsætning i julehandlen på grund af DIBS' servernedbrud i november.

"Mandag aften er den bedste e-handelsdag, og den får vi så ødelagt," sukker han.

Men han bliver givetvis ved med at hænge på hos DIBS, fordi det er småt med konkurrencen i Danmark.

"Vi aner ikke, hvor vi skal gå hen og finde en konkurrent, fordi der findes næppe et bedre alternativ til prisen. Men det undrer mig, at kunder som os kan blive behandlet på den måde," lyder det fra Jacob Riisgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere