Artikel top billede

TDC trækker på skuldrene af SMS-spam

SMS-spam er ikke et stort problem, hvis man spørger TDC og teleindustriens stærke mand. Konkurrenterne ser derimod noget anderledes på de uopfordrede SMS-beskeder.

Selv om flere tusinde danskere er blevet ramt af SMS-spam i de seneste par dage, har Danmarks største teleselskab TDC ikke umiddelbart tænkt sig at gøre noget for at dæmme op for de irriterende beskeder med intetsigende budskaber.

"Vi ser SMS-spam som et begrænset problem på nuværende tidspunkt, og vi ingen efterspørgsel efter SMS-spamfiltre. Derfor vil vi forholde os roligt på nuværende tidspunkt," lyder beskeden fra TDC-pressemedarbejder Per Christiansen.

Han forklarer, at der er en masse ståhej efter nummeret 30718488 de seneste par uger har huseret i de danske SMS-indbakker, men det måske drejer sig om en enlig svale.

"Man kan sige, at de høje roamingpriser forhindrer, at udenlandske spammere kaster sig over de danske mobiler, som det kendes fra spam-mails. Hvis det drejer sig om et dansk mobilnummer, og der foreligger en politianmeldelse, burde det være relativt nemt at dæmme op for problemet," forklarer Per Christiansen.

Bygger sms-firewall

Hos konkurrenten Sonofon ser man mere alvorligt på spammerierne.

Telenor-datterselskabet derfor gået i gang med at bygge en sms-firewall i sit STP (signal transfer point) - altså i de computere, der modtager indkomne SMS-beskeder til kunder i Sonofons netværk.

SMS-firewall'en indeholder en lang række filtre, så Sonofon helt overordnet kan frafiltrere numre og indhold ved at sætte regler op i firewall'en.

Det kunne blandt andet dreje sig om at udelukke specifikke numre eller specifikt indhold, der er identificeret som spam eller beskeder, der er masseafsendt inden for et ganske kort tidsrum.

"Vi ser SMS-spam som et stigende problem, og vi vil gerne give vores kunder en filter-service som det kendes fra mail-bakken. Hvis det en dag bliver pålagt teleselskaberne at filtrere spam fra, så er vi forhåbentlig klar," lyder det fra Sonofons pressechef Peter Glüssing.

Teleindustrien: Ikke stort problem trods stigning

Han fortæller, at Sonofon forventer at have SMS-firewallen klar i slutningen af 2009.

Et lignende system findes allerede hos Telia, der dog kun filtrerer masseafsendte SMS-beskeder fra udlandet.

Ikke noget stort problem

Direktør Ib Tolstrup fra Telekommunikationsindustrien i Danmark ser ikke SMS-spam som et altoverskyggende problem.

"Vi holder naturligvis øje med udviklingen, men operatørerne melder slet, slet ikke om SMS-spam i store mængder. SMS-spam er et problem - men ikke et stort problem," fortæller han til Computerworld.

Procedurefuldmægtig Helle Hartvigsen hos Forbrugerombudsmanden kan dog melde om en klar stigning i antallet af modtagne spam-SMS'er.

"Vi har modtaget flere hundrede anmeldelser alene i marts om spam-SMS. Nu er vi ved at undersøge, om SMS'erne bryder markedsføringsloven," forklarer Helle Hartvig om spam-meddelelserne, der stort set kommer fra samme afsender og indeholder den samme tekst, som går ud på et tilbud om at fremvise en lystbåd mod at få 8.800 kroner om måneden.

Hvis lystbådsafsenderen kendes skyldig i brud på markedsføringsloven, gælder der de samme regler som på spammail-fronten, nemlig at de første 100 afsendte beskeder koster 10.000 kroner, mens hver SMS derudover koster 100 kroner til statskassen per modtager.

Den sidste store sms-spam-afgørelse daterer sig tilbage til 2005, hvor teleselskabet Debitel fik en stærk nedsat bøde på 400.000 kroner for at have udsendt 12.000 SMS'er og 36.000 mails med tilbud til kunder, der ikke havde bedt om tilbuddene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere