Artikel top billede

Zepto med Lasse Frost i spidsen nedjusterer forventningerne til årets resultat. Foto: Mikael Rieck

Hårdtprøvede Zepto nedjusterer forventningerne

Den danske laptop- og tv-producent Zepto skruer nu ned for forventningerne til årets resultat.

De hårde tider er langt fra forbi hos hardwareproducenten Zepto. Den danske virksomhed beliggende i Hedehusene har flere gange skruet med for blusset, og i dag skete det igen.

Salget i 2009 bliver 17 procent lavere end tidligere meldt ud, skriver virksomheden i en meddelelse.

Zepto fastholder dog stadig, at driften bliver positiv i årets andet halvår som følge af de omkostningsreduktioner, virksomheden har været igennem.

"Zepto er naturligvis ramt af den nuværende markedssituation ligesom alle andre producenter. Men samtidig ser vi positivt på resten af årets omsætning, da vi lancerer hele 10 nye bærbare pc'er hen over efteråret - deriblandt både netbooks og nye, stærke gamercomputere. Det betyder, at vi forventer at kunne få overskud på driften allerede i 2. halvår," fortæller Zeptos administrerende direktør, Lasse Frost, i meddelelsen.

Tidligere forventede virksomheden en omsætning i 2009 på 115 millioner kroner, men nu forventer Zepto en omsætning lige under 96 millioner kroner. Tidligere lød det også, at årets resultat før afskrivninger ville ende med et underskud på 2,9 millioner kroner, men nu hedder det tal i stedet minus otte millioner kroner.

Jagter ny kapital

For nylig fortalte Lasse Frost til Computerworld, at selskabet ønskede at udvide aktiekapitalen.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at selskabet havde et underskud sidste år på 15 millioner kroner, og der ønsker vi at få et kapitalindskud, så vi kan lave de investeringer, der er brug for de næste par år," sagde Lasse Frost for godt to uger siden.

Sidste år omsatte Zepto for 175 millioner kroner, så der er dermed tale om et markant fald i virksomhedens omsætning. Fyringsrunderne forrige år er dog med til at sikre, at virksomheden får en positiv drift sidst på året, lyder det fra Lasse Frost.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere