Taastrup-brødrenes Google-værker

Tilbage til artiklen Mød de danske brødre bag Google Maps og Wave

Google Maps og Google Wave er indtil videre de to Google-projekter, der har de danske brødre Jens og Lars Eilstrup Rasmussen som hovedarkitekter.

Brødrene arbejdede allerede med en tidlig udgave af Google Maps i deres firma Where 2 Tech. Google købte Where 2 Tech i 2004, og præsenterede en betaudgave af Google Maps i februar 2005.

Den officielle udgave kom i oktober 2005. Siden da er der tilføjet en lang række ekstra funktionerne til den digitale korttjeneste. Den digitale korttjeneste er primært skrevet i JavaScript og XML.

I dag dækker korttjenesten alle store veje i alle verdens lande. Derudover har tjenesten en række funktioner, hvor brugerne blandt andet kan lede efter virksomheder, butikker og offentlige transportstationer. Samtidig er Google ved at affotografere alle gader i verden, så internetbrugere kan gå på opdagelse i alle verdens byer.

Det er i dag let for programmører at udvide Google Maps, så tjenesten får de funktioner, der lige akkurat er efterspørgsel på.

Navn efter tv science fiction

Den nye tjeneste Google Wave har efter sigende fået inspiration til navngivningen fra science-fiction serien Firefly. En wave i det fantasiunivers var en elektronisk kommunikation.

En lang række af de 50 udviklere i Googles Sydney-afdeling er store fans af science fiction-serien, der kørte i fjorten afsnit i 2002 på Fox TV i USA og Canada. Serien har tidligere været vist på TV2 Zulu. Da Google Wave crashede under den første demonstration, var fejlmeddelelsen også Ah, curse your sudden but inevitable betrayal!, som er en kendt frase fra serien.

En Google-wave er et samarbejdsdokument, hvor folk kan gå ind og redigere samtidigt på dokumentet. Dokumentet kan stort set indeholde alle mulige former for elektronisk data. Den første demonstration af Google Wave på Googles I/O-konference viste, at der var rig mulighed for programmører over hele verden at tilføje deres egne applikationer til en wave. Heriblandt skakspil, Twitter-feeds og bloggingværktøjer.

I Google Wave er der som sagt mulighed at redigere på et dokument samtidig, og der er mulighed for at se ændringer i et historisk tidsforløb.

Selve grundtanken er, at en wave er en selvstændig enhed, der kan kobles forskellige deltagere på. På konferencen sagde en af hovedarkitekterne bag Google Wave, den danske Lars Rasmussen, at meningen med tjenesten var at gentænke elektronisk kommunikation, og designe det, så alle de teknologiske landvindinger inden for de sidste 40 år blev udnyttet.

Google Wave er i øjeblikket sat til en lancering senere på året. Samtidig kan ivrige programmører bede om lov til at lege med i Google Wave-sandkassen, og udvikle på sin egen applikation, så den bliver klar, når den endelige version Google Wave går i luften.

Tilbage til artiklen Mød de danske brødre bag Google Maps og Wave




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere