Artikel top billede

Virkeligheden overhalede fiktionen for Deadline Games, der som typerne oven for også selv måtte lade livet. Her i spillet Total Overdose. Foto: Deadline Games

Deadline Games-ansat: Altid røven i vandskorpen

En tidligere spildesigner i konkursramte Deadline Games fortæller om årelange problemer i firmaet og de dystre udsigter til job i den danske spilbranche.

"Det kom ikke som en overraskelse for nogen."

Så klar i mælet er den tidligere spiludvikler hos Deadline Games, Uffe Friis Lichtenberg, når han skal beskrive spilfirmaets konkurs.

"Vi vidste godt, at hvis vi ikke fik en ny kontrakt, så havde vi ingen penge. Og vi vidste godt, at vi ingen kontrakt havde, for så ville chefen (Chris Mottes, red.) stille sig op og fortælle det som det første," siger han.

I stedet var der tale om et lidt andet møde, medarbejderne blev kaldt ind til, da Deadline Games begærede sig selv konkurs 29. maj.

"Vi håbede selvfølgelig, at mødeindkaldelsen handlede om en ny kontrakt, men så var det i stedet, at vi blev nødt til at lukke firmaet," siger Uffe Friis Lichtenberg.

"Vi levede fra hånden til munden"

Før det kom så vidt, havde han imidlertid haft sine bange anelser. Det gik ikke godt, fornemmede han. Og sådan havde det været i nogle år.

"På en måde synes jeg altid, at jeg har haft en fornemmelse af, at vi havde røven i vandskorpen. Mest af alt, fordi vi levede meget fra hånden til munden. Det var altid work-for-hire," siger Uffe Friis Lichtenberg.

"Grundlæggende var problemet, at vi gik ud og arbejdede på ét projekt ad gangen," fortsætter han.

Dermed bekræfter han, hvad spil-ekspert Maz Spork, der har skrevet en MBA-afhandling om spilbranchen, forleden gav udtryk for på Computerworld.dk.

"Hele ens eksistens er bundet op på succesen af den produktion, man er i gang med. Hvis man fejler i markedet, så er man out of business," pointerede Maz Spork ved den lejlighed

Derfor ærgrer det den tidligere Deadline-udvikler, at der ikke blev satset anderledes.

"Som jeg ser det, kunne man have fået mere stabile resultater ved at arbejde på nok projekter til, at selvom ét af dem kuldsejler, så går vi ikke ned," siger Uffe Friis Lichtenberg.

Bliver nødt til at forlade Danmark

Nu er Uffe Friis Lichtenberg i stedet gået på jobjagt. En jagt, der måske kan tvinge ham til at rykke teltpælene op og flytte til udlandet.

Jobmarkedet i den danske spilbranche er simpelthen for begrænset, mener han.

"Realiteten for mange af os er, at vi enten bliver nødt til at skifte branche eller søge ud af landet," siger Uffe Friis Lichtenberg.

"Der er muligheder, men der er ret få. Der er formentlig flere, der gerne vil lave spil, end der kan komme til det," fortæller han.

Selv fortæller Uffe Friis Lichtenberg, at han har søgt stillinger hos nogle af de allerstørste spilfirmaer i USA.

"Jeg er forholdsvis mobil, så jeg kan godt rykke op og tage afsted, så jeg søger et par steder i USA," siger han.

Fortryder ikke noget

Selvom meget altså kunne have været anderledes, er han imidlertid ikke bitter på Deadline Games. Tværtimod.

"Deadline var meget unikt i den forstand, at det var et fantastisk sted med gode vilkår og god stemning," siger han.

De ansatte kendte spillereglerne og var der, fordi de elskede at udvikle spil, fortæller han.

"Vi var alle sammen vildt glade for at få lov til at arbejde med spil. Man går ikke ind i spilbranchen for pengene eller jobsikkerhedens skyld, men fordi man er vild med spil, så stemningen var aldrig dårlig, selvom vi var nervøse af og til," siger Uffe Friis Lichtenberg og slutter:

"Det kan godt være, at Deadline Games ikke var verdensmestre til at tjene penge, men i det mindste havde de hjertet på rette sted. Det var et work of passion for mange."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere