Artikel top billede

Leder: Karsten Ree på sisyfos-arbejde

Computerworld mener: Karsten Ree får sit at se til i arbejdet med at få Zepto på benene igen.

Computerworld mener: På trods af, at informationsteknologi ­ikke har hans interesse, ejer forretningsmanden Karsten Ree nu hardwareproducenten Zepto.

Ud over de 83 procent af ­aktierne har han også indtaget direktørstolen - om end kun for en periode - i en af de mest betydende danske hardwarevirksomheder i dette årti.

Nu skal dansk erhvervslivs eventyrer så rulle stenen videre op ad bjerget og håbe på, at han kan bryde forbandelsen, så stenen ikke lander for foden af bjerget igen, og arbejdet må starte forfra.

For det er ikke kun i sisysfosmyten, det går sådan.

Op og op og op og op

Hardwareproduktion i Danmark har det med at udvikle sig til netop sisyfosarbejde.

Sisyfos er i græsk mytologi en helt og en tidligere konge af Korinth, søn af Aiolos og Enarete, og var dømt til, at han til evig tid skulle rulle en sten op ad en bjergside.

Hver gang han næsten er ved toppen ruller stenen fra ham og ender ved bjergets fod. Han må så begynde forfra - et sisyfosarbejde.

Det danske svar på Dell?

For snart tre år siden spurgte vi på denne plads, om Zepto kunne blive et dansk svar på Dell.

For efter børsnoteringen i 2006, så mulighederne for produktionen af bærbare computere i Hedehusene mellem Roskilde og København nærmest ud til at være ubegrænsede.

"Vi har skruet vores koncept sammen, så vi går efter den procent af købene af bærbare computere, der vil have de nyeste teknologier i deres pc samtidig med, at der er kælet for designet. Det mener jeg absolut ikke er urealistisk."

Sådan udlagde stifter og tidligere storak­tionær Lasse Frost teksten i januar 2007.

Uden distributører og forhandlere som mellemmænd og konfigureret direkte efter kundens ønske via netbaserede ordrer, lignede det en Dell-model med design.

Fodfejl undervejs

Vækststrategien var dels at udvide til andre lande i Europa og dels udvide sortimentet med fladskærms-tv. En risikabel strategi, der sammen med finanskrisens virkninger blev katastrofal.

I 2007 havde Zepto en omsætning på 113 millioner kroner og et overskud på 3,8 millioner kroner.

I 2009 var omsætningen ganske vist vokset til 175 millioner kroner, men for første gang siden selskabets fødsel i 2002 var der underskud - på 15,1 millioner kroner.

Lasse Frost erkender selv i dag
at det ikke kun er finanskrisen, der har skylden for Zeptos problemer:

"Der er ingen tvivl om, at vi også har lavet nogle fodfejl, og set i bakspejlet har vi måske vækstet for hurtigt," siger Lasse Frost.

Nu har Karsten Ree så overtaget stenen. Men udsigterne til at nå bjergets top er blandede.

Hos IDC tror analytiker Anders Elbak ikke på , at det er nok med et stærkt brand. Han kan heller ikke se, at Zepto skulle stå stærkt i priskonkurrencen på pc-markedet.

"Så jeg kender ikke en plan, som jeg finder rigtig lovende for Zepto. Den har jeg svært ved at se lige nu," siger han.
Men den danske it-branche har tidligere nydt godt af, at en garvet erhvervsmand uden for it-branchen satte sig for bordenden. Efter krisen i kølvandet på dotcom-boblen har Ib Kunøe gennem sit investeringsselskab og hårdt bestyrelsesarbejde skabt den nordiske it-gigant Atea samt
taget ikoner som Columbus IT-Partner, Danware og Mondo under kærlig, kommerciel behandling.

"Jeg tilhører jo en årgang, der i virkeligheden synes, det dér er noget fnadder," sagde Karsten Ree om it-verdenen, dagen efter han havde solgt sit guldæg, Den Blå Avis.

Netop derfor er det forfriskende, at han har sat et ordentligt overskud som mål og selv vurderer, at Zepto har en fornuftig platform i løbet af et til to år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere