Morten Damgaard er en af de to Danske Bank-ansatte, der er kommet med i Microsofts særlige udviklings-panel.

Danske Bank tæt på udvikling af SharePoint 2015

Et af Danmarks mest kendte selskaber er blevet inviteret med i det lukkede Microsoft-panel, der skal rådgive Microsoft om næste-næste generation af SharePoint - SharePoint 2015.

Las Vegas, USA: Mens 7.000 Microsoft-partnere, kunder og ansatte sværmer rundt i ren begejstring over den kommende lancering af SharePoint 2010, er arbejdet med at udvikle og bygge den næste SharePoint-version allerede i gang.

Arbejdstitlen er SharePoint 15, ligesom den kommende SharePoint 2010 har haft arbejdstitlen SharePoint 14.

Med i arbejdet er Danske Bank, der på Microsofts foranledning har fået plads i Microsofts såkaldte 'advisory council', der består af særligt udvalgte selskaber, som kommer med råd, vejledning og ønsker til udformningen af nye systemer og programmer.

Hvordan verden bevæger sig
"Vi har som koncern en række unikke krav, og fremfor at begynde at udvikle selv vil vi hellere fortælle Microsoft, hvor vi mener, at verden bevæger sig hen og påvirke udviklings-arbejdet på den måde," siger Morten Damgaard, vice president for front end og Microsoft-tools i Danske Bank.

Han sidder i rådgivnings-panelet som Danske Banks SharePoint-mand, mens hans kollega, Thomas Rohde, sidder i rådgivnings-panelet som Office-mand.

Denne kombination er vigtig, da SharePoint og Office fungerer som tæt integrerede parallel-produkter, hvor SharePoint ligger på serveren og Office på desktoppen.

En meget væsentlig del af Danske Banks hjemmesider kører på SharePoint, og banken er for tiden inde i en konsoliderings-proces, hvor samtlige koncernens flere hundrede DNS-adresser føres over på SharePoint. Alle de store adresser er blevet ført over.

Langsigtet udvikling
Den næste version af det populære samarbejdsværktøj skal efter planen udkomme i 2015. Og siden SharePoint 2010 kun er på vej ud i beta inden den formelle lancering engang til næste år - formentlig 22. marts - er arbejdet med SharePoint 2015 i de allertidligste faser.

rådgivnings-panelet er allerede blevet trommet sammen i Redmond, USA, for et par uger siden. Senere følger seminarer, video-konferencer, besøg af Microsoft-folk i Danmark og en række andre opgaver i de mindst to år, som Danske Bank har forpligtet sig til at deltage i programmet.

Strategisk produkt
"SharePoint er et strategisk produkt for Danske Bank. Vi fortæller om vores visioner på området, om at vi skal kunne anvende SharePoint på en nem og agil måde. For eksempel er det efter vores mening vigtigt, at Microsoft holder fokus på, at mange europæiske selskaber har forretninger i mange forskellige lande, der har forskellige regler. Det var slet ikke tænkt ind i SharePoint 2003," siger Morten Damgaard.

Han peger desuden på, at SharePoint 2003 kørte efter en lukket sikkerhedsmodel.

Det betød, at Danske Bank ikke kunne gå på nettet, fordi banken under ingen omstændigheder ville tvinge sine kunder over på et system, der kræver sikkerheds-autentificering af Microsoft.

Dette design er nu blevet ændret til en åben sikkerhedsmodel.

Danske Bank har flere gange deltaget i et andet Microsoft-udviklings-program, nemlig det såkaldte 'technology adoption program', der består af selskaber, som forpligter sig til i forskellig udstrækning at teste implementering og professionel funktionalitet af endnu ikke færdige programmer.

Artiklen fortsætter på næste side...


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...



mest debaterede artikler

Premium
En skærmrevolution er på vej: Her er alt du bør vide om fremtidens mini-LED og micro-LED-skærme
En mindre skærmrevolution er nu under opsejling. Tre nye skærmteknologier kommer med hver deres løfte om vild kontrast, flottere farver og modulære egenskaber.
Computerworld
Overblik: Så meget betaler danske virksomheder i løn til it-medarbejderne - se listerne her
Overblik: Der er meget stor forskel på løn-niveauet for it-medarbejderne i de danske virksomheder. Få overblikket over, hvor lønnen er højest og lavest her.
CIO
The Digital Edge: Claus H. Andersen står i spidsen for at gøre dit indkøb nemmere i Salling Groups 1.500 butikker
Podcast: Salling Groups digitale chef, Claus H. Andersen, er på en digital mission: Det skal være nemmere at handle, nemmere at være kunde og nemmere være forbruger - i alle kædens 1.500 butikker. Hør hvordan den digitale chef arbejder.
Job & Karriere
"Vi var fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet. "
"Da jeg var færdig med PhD´en så var vi fem mennesker, der fik 400 millioner kroner, et lokale på 12 m2 og et stempel fra Undervisningsministeriet. Så skulle vi bare have et nyt universitet op og køre på seks måneder. Det kalder jeg mit første start-up. Det blev til IT-Universitetet."
White paper
Hvem roder rundt i dit datacenter. Du aner det ikke, vel?
Synligheden og sikkerheden i datacenteret, når en hacker er kommet udenom den dyre perimeter sikkerhed, er ikke noget mange har et godt svar på. Ofte bliver pengene brugt på at bygge mur og grave voldgrav så fjenden ikke kan komme ind. Mange er allerede kompromitteret. Fjenden har allerede agenter på indersiden. Hvad kan du så gøre? Du skal ændre måden du tænker sikkerhed på! I dette whitepaper kan du læse om hvordan du, sammen med Atea, opnår synlighed og automatiseret trusselshåndtering i et datacenter med Palo Alto Networks og VMware NSX.