Artikel top billede

Digital forkalkning udskyder ODF/OOXML-afgørelse

Beslutningen om valget mellem ODF og OOXML nåede i dag et nyt lavpunkt på Christianborg, da videnskabsminister Helge Sander (V) sparkede afgørelsen til hjørne - igen.

De Radikales it-ordfører Morten Østergaard er i dag i Kolding for at tale om den over fem år gamle bog "Digital Forkalkning," som er udarbejdet af Dafolo i samarbejde med netop Morten Østergaard og Jeppe Dørup Olesen.

Morten Østergaards tilstedeværelse i Kolding for at diskutere myterne om den nationale it-strategi - eller mangel på samme - fra bogen Digital Forkalkning er den direkte årsag til, at videnskabsminister Helge Sander (V) og it-ordførerne på Christiansborg i København ikke kan træffe en endelig beslutning om indførelsen af af enten OOXML, ODF eller begge standarder i den offentlige sektor fra næste år.

Det fortæller Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen til Computerworld.

S er glad for udskydelsen

Udsættelsen betyder, at der kan gå endnu en rum tid, før der falder afgørelse i sagen, som har kostet blod, sved og hundredvis af blogindlæg på diverse debatfora.

Men ikke alle er mistrøstige over, at dagens dokumentafgørelse er udskudt.

"Vi får løbende en masse spørgsmål, og jeg er personligt indstillet på at løfte hver en sten i debatten," siger Socialdemokratiets it-ordfører Yildiz Akdogan, som er udnævnt til Socialdemokraternes femte it-ordfører under OOXML-ODF-debatten efter Magnus Heunicke, Sophie Hæstorp-Andersen, Troels Ravn og Ole Hækkerup.

Efterlysning: ODF- og OOXML-cases
Hun er blevet udpeget som en nøgleperson i dokument-debatten, fordi en del af oppositionen har meldt ud, at den foretrækker, at ODF-standarden står alene, mens regeringspartierne Venstre og Konservative satser mere på en to-dokument-løsning.

Et parløb mellem ODF og OOXML er også forslået af både en ekspert-arbejdsgruppe samt Konkurrencestyrelsen.

Begge arbejdsgrupper har peget på, at de to standarder er umodne, og de derfor begge bør indføres trods flere konverteringsproblemer mellem de to standarder, når det kommer til tekstbokse og billeder.

Selv om Yildiz Akdogan hører på de hjemlige autoriteter i debatten, efterlyser hun samtidig konkrete eksempler med brugen af ODF og OOXML, hvoraf sidstnævnte endnu ikke er udgivet i sin færdige ISO-version i en kontorpakke bortset fra betaudgaven af Microsoft Office 2010.

"Debatten bliver hurtigt meget teknisk, og jeg savner konkrete eksempler med økonomiske og administrative omkostninger og gevinster med formatterne. Derfor mener jeg, at vi bør kigge mod Holland, Belgien og Norge, som har indført ODF i det offentlige," siger Yildiz Akdogan.

V: Beslutningen er ikke endegyldig

Hun forklarer, at hun har spurgt videnskabsministeren om muligheden for at afholde en international format-konference med Holland, Belgien og Norge samt andre relevante lande, og det har har Helge Sander været positivt indstillet over for.

"Men vi skal jo helst afholde den konference, inden vi træffer beslutningen. For mig er det vigtigt, at vi når helt til bunds og kan træffe en beslutning med god mavefornemmelse frem for at vælge en forhastet hovsa-løsning, der kan få store økonomiske og administrative omkostninger," understreger Yildiz Akdogan.

Opbakning fra Venstre

Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen erklærer sig fuldt ud enig med Yildiz Akdogan om, at Folketingets it-ordførere burde få nogle internationale perspektiver i sagen.

ODF versus OOXML-diskussionen er blevet en spilkogende it-politisk kartoffel gennem de åbne standardars prøveperiode i 2008 og i 2009, hvor beslutningen om det ene eller andet format er blevet udskudt og diskuteret heftigt frem og tilbage.

Michael Aastrup Jensen mener, at sagen har udviklet sig til en teknisk religionskrig.

"Vi bør lytte til eksperterne," siger han med henvisning til ekspert-gruppen og Konkurrencestyrelsens konklusioner.

Men Michael Aastrup Jensen påpeger, at tidspunktet for en international konference ikke er så vigtigt, fordi man har et standpunkt, til man tager et nyt.

"Vores afgørelse står jo ikke hugget ind i runesten, og vi vil løbende forhandle om eventuelle udskiftninger i dokument-setup'et i den offentlige sektor," forklarer han.

Valget skal revideres årligt

Michael Aastrup Jensen fortæller, at it-ordførerne minimum en gang årligt skal diskutere dokument-formatterne, fordi det endelige valg skal afspejle Christiansborgs ønsker om en fair og forstærket konkurrence på kontorpakkerne.

Han har selv tidligere udtalt, at han bakker op om indførelsen af begge standarder.

Videnskabsminister Helge Sander er enig i den tilgang til indførelsen af dokumentstandarderne i staten, i regionerne og i kommunerne.

"Jeg har tidligere meddelt, at regeringen ønsker at følge anbefalingerne fra ekspertudvalget og Konkurrencestyrelsen. Det gælder fortsat," lyder det i en mail fra Helge Sander til Computerworld.

Han forklarer, at tidspunktet for en afklaring vil finde sted i "nærmeste fremtid," når alle it-ordførere har mulighed for at være til stede på samme tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere