Artikel top billede

"Hovedkompasset må være harmoniseringen - det, at vi skal stræbe efter at få det ens i Europa. Så det kan vi kun se frem til," siger Ib Tolstrup.

Sådan vil EU's nye tele-reform ramme Danmark

Den netop vedtagede EU-telereform får konsekvenser for Danmark. Se den danske telebranches reaktion.

De danske teleoperatører kan grundlæggende glæde sig over den store reform af EU's telelovgiving nu er faldet endeligt på plads.

Det mener Ib Tolstrup, direktør for Telekommunikations-industrien i Danmark.

Telereformen er en omfattende serie love og retningslinjer, der skal sikre den fremtidige udvikling på det europæiske telemarked.

Hovedindholdet, som du kan se i overskriftsform her, handler om bedre forbrugervilkår, øget konkurrence og et mere harmoniseret EU-telemarked.

Det sidste falder i god jord hos Ib Tolstrup.

"Det er samlet set rigtigt, fordi tele mere end noget andet er grænseoverskridende. Tele er også et område, hvor der er stordriftsfordele, og hvis man (teleselskaberne, red.) kan køre på samme måde i flere lande, er det absolut en økonomisk fordel, der så selvfølgelig vil smitte af til forbrugerne bedste," siger Ib Tolstrup.

"Selvom der har været gang i en harmoniserings-proces på teleområdet i mange år, så kan direktiverne fra EU implementeres på ret forskellige måder i forskellige lande. Selv inden for Norden har det vist sig at være forskelligt," mener Ib Tolstrup.

IT- og Telestyrelsen er EU-duks

Han peger på, at forskelligheden blandt andet viser sig inden for de specifikke krav til logning og forbrugerbeskyttelse.

Den danske telebranche har ofte selv peget på, at den danske IT- og Telestyrelse hører til blandt de mere strikse reguleringsmyndigheder i EU.

Det er da også Ib Tolstrups forventning, at den nye telereform vil sikre en mere ensartet regulering i medlemslandene.

"Ja, hovedkompasset må være harmoniseringen - det, at vi skal stræbe efter at få det ens i Europa. Så det kan vi kun se frem til," siger han.

Populistisk at lade forbrugerne skifte på én dag

EU's telereform er dog ikke nogen gaveregn til teleselskaberne, for hovedformålet er at sikre bedre vilkår til forbrugerne.

Det betyder, at reformen blandt andet fokuserer meget på netneutralitet - et område, hvor telekommissær Viviane Reding tidligere har udtalt, at "EU-Kommissionen lægger stor vægt på at bevare det åbne og neutrale net i Europa - til fordel for den fair konkurrence og de konkrete fordele for forbrugerne."

I reformen indgår også, at teleoperatørerne forpligtes til at beskytte kunderne mod spam.

Ingen af kravene er dog en ekstra byrde på den danske teleindustri, hvis man spørger Ib Tolstrup.

"Hvad angår spam og og beskyttelse af forbrugerne mod kriminelt indhold, så har vi jo allerede en række frivillige aftaler for at håndtere det på bedste vis. Det er noget, vi i lang tid har været vandt til at håndtere i Danmark. På det område tager vi med sindsro, hvad EU finder på, for de har formentlig hentet inspiration hos os."

En "populistisk" regel

Et punkt i telereformen finder Ib Tolstrup dog "lidt for populistisk".

Det bliver nemlig et krav, at forbrugeren på en enkelt arbejdsdag skal kunne skifte fra en teleudbyder til en anden - og samtidig beholde sit telefonnummer.

"Forbrugerne kan jo i dag skifte på et milisekund, idet de bare kan købe et ny abonnement. Det kan så tage nogle dage af få processen med at få telefonnummeret med til at køre, og det kan man da ikke udelukke, at vi måske nok kan få til at køre på en enkelt dag."

Men, forklarer Ib Tolstrup, aftaleretten gælder trods alt stadig, og det betyder, at der typisk er en måneds opsigelse på et tele-abonnement.

"Det kan man selvefølgelig betale sig ud af, men det er dog lige et fænomen, man skal huske at sige til forbrugerne, og der synes vi nok, at EU er lidt for populistisk, når de siger, at det skal kunne ske på en arbejdsdag."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere