Artikel top billede

Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

Sander diskuterer højhastighed med regeringen

Videnskabsminister Helge Sander (V) drøfter i dag den rapport, som Højhastighedskomiteen netop har fremlagt, med de andre ministre.

I dag og i morgen holder regeringens ministre deres årlige regeringsseminar på Havreholm Slot.

Men inden videnskabsminister Helge Sander (V) fik sat sig ind i sin ministerbil med retning mod slottet, skulle han først præsentere resultatet af Højhastighedskomiteens arbejde.

Det skete i et af ministeriets lokaler i Bredgade i København.

"Jeg har haft fornøjelsen af lige at kigge den igennem. Jeg synes, at det arbejde, I har lavet, absolut er værd at tage hatten af for," indledte Helge Sander pressemødet.

Ministeren gjorde det klart, at rapporten fra Højhastighedskomiteen dækkede så bredt et område, at hans ministerkollegaer også får sendt et eksemplar forbi. Rapporten kommer blandt andet med forslag til, hvordan it og tele kan forbedre områder som velfærd, sundhed og uddannelse.

"Der er en række anbefalinger, som er brede. Derfor er jeg glad for, at ligeså snart jeg forlader lokalet, så er det for at sætte mig ud i bilen op til Havreholm, hvor jeg har mulighed for at forelægge det for regeringen. Det er jeg rigtig, rigtig glad for, for jeg mener, at det - i hvert fald på det her ministerområde - er den rapport, som har haft den bredeste tilgang til hele regeringen og hele samfundet."

"Derfor skal alle mine 18 kollegaer få fornøjelsen af at få en gennemgang senere på dagen," fortalte Helge Sander.

Sanders bredeste rapport

Højhastighedskomiteens formand, Erik Bonnerup, understregede også under sin fremlæggelse, at rapporten er bred - den berører flere ministres fagområder.

Og Helge Sander er enig i den betragtning.

"I forhold til de andre ting, vi har lavet i Videnskabsministeriet, så er det her absolut det væsentligste at få indviet mine andre kollegaer i," sagde videnskabsministeren.

Beslutningen om at etablere Højhastighedskomiteen blev truffet på regeringsseminaret på Havreholm Slot for et år siden, da Anders Fogh Rasmussen (V) var statsminister.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere