Artikel top billede

Er den private sky it-afdelingens fremtid?

Private clouds - cloud computing bag virksomhedens firewall - kan gøre livet markant lettere for både it-afdelingen og de ansatte. Men modellen har også visse ulemper, mener cloud-forsker.

Cloud computing er ifølge analysehuset Gartner den vigtigste teknologiske tendens i 2010, som it-cheferne skal forholde sig til. Typisk er det fænomener som Amazons Elastic Compute Cloud eller Googles og Salesforces SaaS-produkter, der tænkes på i den sammenhæng.

Men den form for cloud computing, hvor det hele foregår ude i den offentlige sky på internettet, er langt fra den eneste.

Der er nemlig også sky-høje forventninger til private clouds, hvor det hele foregår bag virksomhedens firewall.

Gartner har forudset, at der i 2012 vil blive investeret flere penge i private clouds end i offentlige clouds.

"Større organisationer vil fortsat have it-afdelinger, der håndterer og udruller it-ressourcer internt. Nogle af disse vil være private clouds, men ikke dem alle," har research vice president Phil Dawson udtalt.

Sådan virker den private sky

En privat sky er kendetegnet ved, at man ved hjælp af en virtuel infrastruktur gør det muligt at oprette nye maskiner og servere direkte via et webinterface.

De private skyer forudsætter en høj grad af automatisering af processer, men fordelene er så til gengæld langt bedre muligheder for medarbejder-selvbetjening og hurtigere oprettelse af nye ressourcer.

Frederik Orellana, der blandt andet forsker i cloud computing på Niels Bohr Instituttet, ser store muligheder i private skyer - hvis virksomheden ellers egner sig til det.

"Hele idéen er at have et fuldautomatisk system, der kan øjeblikkeligt kan provisionere en server eller en maskine. Men det kræver altså store forhold, for ellers kan det ikke betale sig. Det kan ikke betale sig, at du har en stor procentdel af dine maskiner, der står og laver ingenting," forklarer Frederik Orellana.

Rod i definitionerne

Mange vil måske forveksle konceptet med interne skyer med traditionel server- eller desktopvirtualisering, men Frederik Orellana mener, at der er afgørende forskelle.

"Det er to vidt forskellige ting. For mig handler cloud computing om, at du har defineret nogle interfaces i forhold til din serverfarm, så de ansatte kan provisionere en maskine, hvis de for eksempel skal bruge en ny webserver eller en databaseserver."

"Det skal grundlæggende være noget, der blot indebærer et tryk på nogle knapper i interfacet, men det kræver så, at man har sat tingene i system bagved - og hvorvidt man har gjort det med virtualisering eller ej, er for så vidt sagen uvedkommende," lyder det fra cloud-forskeren.

Han forklarer, at en af de afgørende forudsætninger for at kunne lave en intern sky i virksomheden er, at serverfarmen er strømlinet. Dermed kan man nemlig opnå den eftertragtede automatisering, der er en af hovedidéerne med private clouds

"På længere sigt kan alle have gavn af at strømligne deres serverfarm - det vil sige at sætte nogle strukturer op, så det at provisionere en virtuel maskine grundlæggende bare er at trykke på en knap, uden at man skal involvere en systemadministrator og vente på, at han får købt noget hardware."

It-giganterne vil hjælpe dig op på skyen

Private skyer er ikke bare et interessant område for it-afdelingerne, men også for it-leverandørerne, der i stiegende grad ser muligheder i denne del af cloud computing-markedet.

Cisco, EMC og VMware er nogle af de virksomheder, der håber at kunne nuppe en del af dette marked.

Derfor meddelte de tre selskaber i november, at de var gået sammen i en alliance om at tilbyde teknologier til private clouds, som selskaberne kalder "fremtidens it-infrastruktur for virksomheder og organisationer."

"Private cloud er en virtuel it-infrastruktur, der fuldt ud er ejet og kontrolleret af en virksomhed. Den driftes af denne virksomhed eller i samarbejde med en ekstern leverandør," lød det fra alliancen.

Microsoft arbejder også aktivt med private clouds, ligesom IBM ser store muligheder i området.

Da Computerworld sidste år interviewede Ric Telford, en af IBM's øverste chefer inden for cloud, gav han et bud på, hvordan fremtidens cloud computing vil tage sig ud.

"Vi tror, at du i fremtiden vil tre forskellige leverings-modeller inden for it; Der er den traditionelle, ikke-cloudbaserede levering, der er de private clouds, hvor cloud-løsningen findes indenfor virksomhedens firewall, og der er i offentlige skyer, man kender fra blandt andre Amazon og Salesforce."

"Nogle virksomheder er underlagt en masse compliance, regulering og er i en industri, hvor man skal have en masse sikkerhed og høj modstandskræft. De vil nok ikke foretage sig så meget i den offentlige cloud, men i stedet holde sig inden for virksomheden - om det så er i form af traditionelt it eller private clouds," lød forklaringen fra Ric Telford, IBM.

Det skal du overveje

Frederik Orellana fra Niels Bohr Instituttet er enig i, at der kan være mange fordele ved at oprette interne cloud computing-miljøer, men der er bare visse forudsætninger for, at det kan betale sig.

"Det er ikke altid, at det er specielt oplagt, hvor meget man kan opnå. Det, at sætte tingene i system på den måde, giver kun giver mening, hvis man har en meget stor kundebase og en meget stor installation."

"Ellers vil den gode gamle metode med at ringe til systemadministrator og få ham til at indkøbe en passende maskine være mere omkostnings-effektivt."

"Ellers risikerer man at have en masse maskiner, der står og laver ingen ting, fordi der skal være et system klar, der bare står og venter på, at du trykker på en knap.

"Det er også derfor, at der er nogle, der har den holdning, at det med private clouds bare er et overgangsfænomen, fordi den virkelige fordel ved clouds er economy-of-scale, at du kan have stordriftsfordele."

En oplagt bruger af private skyer kan dog være den store virksomhed, der ønsker den fleksibilitet og automatisering, man kan opnå med cloud computing, men som er bange for at lægge kritiske data ud i den offentlige sky til en ekstern leverandør.

"Mange folk er skeptiske, og de vil så enten vælge en cloud-leverandør, som er lokal, eller også bygge en cloud op selv," forklarer Frederik Orellana.

Han tilføjer, at de systemer til at håndtere interne clouds, som han selv har haft fingrene i, ikke har imponeret.

Besparelserne ved private skyer handler ikke kun om stordriftsfordele, men også om besparelser på personale og konsulent-bistand. Derfor er brugervenligheden ganske afgørende, mener Frederik Orellana.

"Jeg mener, at det kræver brugervenlighed på alle niveauer. Det skal være let for systemadministratoren at gå til, og sådan en helt grundlæggende ting som pålidelighed skal også være på plads. Det drejer sig om at få sat nogle fornuftige selvbetjeningssystemer op," lyder det fra Frederik Orellana.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere