Artikel top billede

Nokia og Intel satser på Linux - er Symbian færdig?

Verdens største mobilproducent og verdens største chipproducent løftede i dag sløret for et nyt operativsystem, MeeGo. Det er baseret på Linux-kernen.

Barcelona, Spanien: MeeGo. Det er navnet på et nyt Linux-baseret styresystem, som Nokia og Intel i dag præsenterede på Mobile World Congress i Barcelona.

Dermed smelter Nokia og Intel deres operativsystemer Maemo og Moblin sammen i et nyt system.

Ideen er, at systemet skal fungere på flere forskellige mobile enheder - uanset producent - og at brugeren frit kan flytte de samme programmer fra en enhed med MeeGo til en anden.

"MeeGo vil blive målrettet mod et bredt udvalg af enheder. Det omfatter mobile computing devices såvel som netbooks, tavle-pcer, forbundede tv-apparater, medietelefoner og infotainment-systemer," fortæller senior vice president Renée James fra chipgiganten Intel.

Executive vice president Kai Öistämö fra Nokias device-division mener, at MeeGo gør det nemmere for forbrugerne at skifte mobilenhed, hvis det ellers er fra en enhed med MeeGo.

"Fordi MeeGo kan køre på mange forskellige devices, så kan folk beholde deres foretrukne applikationer, når de på et tidspunkt skifter device.

Applikationerne og andet indhold vil ikke blive låst ind i et firmas device eller et lukket land," siger han og tilføjer:

"I stedet ser vi MeeGo-økosystemet som en åben front uden mure eller hegn. MeeGo vil blive styret af de bedste eksempler inden for open source-udvikling," siger han.

Han understregede, at MeeGo understøtter multitasking og henviste ved den lejlighed indirekte til, at det ikke er muligt på tavle-pcen iPad, som Apple for nylig præsenterede.

Har Symbian en fremtid?

Intel og Nokia lancerer MeeGo i årets andet kvartal, og styresystemet vil i første omgang være rettet imod Nokia-enheder, som kommer i løbet af året. Formentlig smartphones.

De to samarbejdspartnere meddeler dog, at de forventer, at andre elektronikproducenter vil adoptere systemet.

Dagens afsløring af MeeGo skabte med det samme tvivl om, i hvilken grad Nokia fremover ønsker at satse på Symbian-platformen til mobiltelefoner.

"Er dette endestationen for Symbian?" spørger en af de tilstedeværende ved pressemødet.

"Absolut ikke, absolut ikke," svarer Nokias Kai Öistämö og uddyber:

"Det er helt på linje med Nokias software-strategi. Symbian er det perfekte miljø til at demokratisere smartphones - at bringe smartphone-oplevelsen til masserne i verden. Og MeeGo giver os lov til at gå ind i fremtiden inden for mobiltelefoni og tage skridtet videre, og det åbner op muligheder langt udover det, vi kan i dag med smartphones," siger han.

The Linux Foundation har i forbindelse med lanceringen udsendt en pressemeddelelse. Heri melder organisationen, at den forventer, at et bredt spektrum af producenter og udviklere vil deltage i udviklingen, som The Linux Foundation organiserer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere