Artikel top billede

Ælle-bælle. Mange virksomheder vil i den kommende tid være tvunget til at træffe beslutningen om, hvilke browsere de vil understøtte internt til medarbejderne og eksternt til kunderne.

Statens IT tøver med valget mellem 12 browsere

Det kommende valg mellem 12 standard-browsere er ikke nødvendigvis en simpel beslutning. Statens IT med 10.000 medarbejdere har i hvert fald endnu ikke truffet sit endelige valg.

Hos Statens IT med ansvaret for 10.000 offentlige medarbejdere fordelt på otte ministerområder inklusive Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har man endnu ikke taget beslutning om hvilke browsere, der skal vælges ud fra den liste på 12 mulige, som Internet Explorer snart stiller til rådighed.

Årsagen til udskydelse af valget ligger i, at Statens IT først ønsker at indhente svar fra de mange forskellige offentlige kontorer, som den store statslige it-organisation har ansvaret for.

"I og med at der med de ministerområder, vi har overtaget, er tale om mange decentrale enheder og 10.000 brugere, er det ikke en helt enkel opgave. Men det er vi nu i gang med at finde ud af, hvordan vi håndterer," forklarer direktør Lone Strøm fra Statens IT i et skriftligt svar til Computerworld.

Så selv om de offentlige kontorer rent historisk har været præget af Microsoft-browseren Internet Explorer og kontormedarbejderne ikke har administrationsrettigheder til at installere nye programmer - herunder nye browsere - vil Statens IT bestræbe sig på at træffe et reglementeret valg.

"Vi skal i Statens IT selvfølgelig overholde de regler, der er, og vi er pt. i gang med at finde ud af, hvordan vi gør det," lyder det skriftligt fra Lone Strøm.

De fem største får øget prioritet

Hos forsikringsselskabet Topdanmark i den private sektor har man allerede truffet det valg, at man internt kører videre på Internet Explorer, fordi browseren ifølge selskabets informationschef jens Langergaard er integreret til en masse interne systemer.

På kundesiden har selskabet dog set, at "kun" knap 70 procent af kunderne besøger virksomhedens webapplikationer med Internet Explorer, og det tal er dalende.

Derfor har Topdanmark som et led i udviklingen af sine webtjenester sat sig som mål at understøtte de fem største browsere, Internet Explorer, Firefox, Safari, Chrome og Opera, så webtjenesterne virker uanset, hvilke af disse browsere, som kunderne besøger Topdanmarks sider med.

Det betyder dog ikke, at gamle webapplikationer som eksempelvis diverse udregningsfunktioner nødvendigvis vil kunne ses med en Opera-browser.

"Vi vil hellere bruge ressourcerne på at nyudvikle webapplikationer til de fem største browsere frem for at kigge tilbage og give vores gamle webapplikationer et facelift," siger Jens Langergaard.

Kommer snart i Danmark

Flere virksomheder og it-chefer vil i de kommende timer, dage og uger være nødt til at forholde sig til browservalget, fordi valget mellem de 12 browsere vil meget snart blive en realitet i Danmark.

"I midten af marts" vil den meget omtalte ballot screen vil tone frem på danskernes Internet Explorer-browser som et led i et forlig mellem Microsoft og EU.

Baggrunden for forliget er en aftale mellem Microsoft og EU Kommissionen, efter at browser-producenten Opera har klaget over, at Microsoft inkluderer Internet Explorer som standardbrowser i Windows.

Derfor har EU Kommissionen efterstræbt mere åben konkurrence ved at tvinge Microsoft til at give de over 100 millioner Windows-kunder en mere direkte valgmulighed for at skifte browseren ud.

Microsoft har allerede betalt knap 13 milliard kroner i monopol-domme i EU-regi. Derfor har selskabet nu valgt.

Måske på grund af de kontante afstraffelser er Microsoft gået med til browser-valgmuligheden, ligesom selskabet eksempelvis har fjernet Windows Mail-applikationen fra den nyeste version af sit operativsystem, Windows 7.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere