Artikel top billede

"Nu skal E-conomic ekspandere i udlandet," fortæller den danske software-producents danske direktør, Torben Frigaard Rasmussen.

Ekspansions-sultne E-conomic går i plus

Danske E-conomic har vendt et underskud i 2008 til et millionoverksud i 2009. Nu vil virksomheden have hul igennem til udlandet.

Den danske producent af regnskabssystemer, E-conomic, har vendt et lille minus i 2008 til et plus på 2,7 millioner kroner i 2009.

Det positive resultat skyldes, at virksomheden har formået at hæve omsætningen fra 30 til 42 millioner i 2009.

E-conomic leverer regnskabsløsninger som software-as-a-service (SaaS), hvilket vil sige, at programmet ligger på nettet og ikke som et program på brugerens computer.

Det er især små og mellemstore virksomheder, som benytter sig af E-conomics løsning, og netop den målgruppe har været hårdt ramt gennem den seneste tid, forklarer E-conomics administrerende direktør, Torben Frigaard Rasmussen.

"Vi har gennem den seneste tid haft et stigende antal konkurser og et faldende antal virksomhedsopstarter i Danmark. Det rammer især vores målgruppe, derfor er vores stigende omsætning et udtryk for, at vi stjæler markedsandele fra konkurrenterne, og det glæder mig naturligvis," siger Torben Frigaard Rasmussen, som understreger, at E-conomic i øjeblikket har en del udgifter forbundet med virksomhedens ekspansion i udlandet.

Udlandet trækker

Ud af E-conomics 24.000 kunder befinder de fleste sig i Danmark. Men gennem det seneste år har E-conomic været fokuseret på at ekspandere i udlandet, hvor virksomheden for nylig har åbnet kontorer i Tyskland, Polen, Spanien, Finland og Frankrig.

Torben Frigaard Rasmussen fortæller, at han på markederne uden for Skandinavien oplever, at forbrugerne ikke er så langt fremme i tilvænningsfasen, når det handler om at bruge SaaS-produkter.

"Skandinavien er 12-18 måneder længere fremme end mange andre europæiske lande, når det gælder forbrugeradfærd. Det kan vi også se, når vi kigger på nøgletal for bredbåndsudrulning og kreditkort-transaktioner i forhold til BNP," siger E-conomic-direktøren.

Skeptiske kunder

Han forklarer, at E-conomic indtil for bare to år siden også oplevede, at danske forbugere var nervøse for sikkerheden, når de overvejede at vælge en SaaS-løsning.

"Når vi talte med kunderne og skrev på hjemmesiden, brugte vi lang tid på at forklare kunderne, at vores vores løsning er akkurat ligeså sikker, som en traditionel løsning. Det var en stor udfordring for os, men i Skandinavien er vi kommet udover den hurdle nu," fortæller Torben Frigaard Rasmussen.

E-conomic har hovedkvarter i centrum af København og har i øjeblikket 60 ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere