Artikel top billede

Tablet-pc'erne skaber vækst i skyen

Manglende intern storage på de små tablet-pc'er får brugerne til at benytte sig mere af online backup- og synkroniserings-tjenester.

Computerworld News Service: Den hurtige vækst blandt tablet-pc'er såsom Apples iPad og HP's Slate kan vise sig at blive en appelsin i turbanen for leverandørerne af online-storage-tjenester.

Brugerne efterspørger nemlig mulighed for at have adgang til deres data, ligegyldig hvor de selv eller deres data befinder sig, samt synkronisering på tværs af forskellige platforme til de små enheder, der ikke har megen intern lagerkapacitet.

Den fleksibilitet, som cloud-storage giver, "er ikke bare godt at have men en nødvendighed, når det handler om enheder med begrænset lagerkapacitet," siger Avi Greengart, der er forbruger-it-analytiker hos Current Analysis. "Hvis du har en enhed, der er baseret på flash-hukommelse, så er du ikke interesseret i at synkronisere alting."

De fleste af de mobile tablet-pc'er bruger i dag NAND-flashteknologi og har derfor en begrænset lagerkapacitet, typisk 64 gigabyte eller derunder.

Eksempelvis fås iPad'ene med 16, 32 eller 64 gigabyte flashdrev. Og Hewlett-Packard har netop løftet sløret for sin kommende tablet-pc ved navn Slate, som bliver tilgængelig senere i år med enten 32 eller 64 gigabyte flashdrev.

Greengart vurderer, at det er usandsynligt, at fremtidens tablet-pc'er får lige så høj lagerkapacitet, som netbooks eller stationære computere, da de designes mere til data-forbrug end til produktion af data.

Tablet-brugere kan vælge mellem adskillige leverandører af cloud-baseret storage heriblandt Box.net, Live Mesh, JungleDisk, DropBox og SkyDrive. Udover online-storage-tjenester tilbyder visse leverandører også, at brugerne kan synkronisere mapper og filer mellem forskellige enheder.

Altid adgang til filerne

Adam Couture, der er analytiker hos Gartner, er enig i, at den stigende brug af tablet-pc'er kan føre en væsentlig vækst med sig i markedet for storage-tjenester.

"Disse tjenester benyttes indtil videre hovedsagligt af brugere med bærbare og stationære pc'er, der samtidig har massiv harddisk-kapacitet," påpeger Couture. Men cloud-tjenesterne kan gå hen at blive tablet-brugernes primære lagermulighed, tilføjer han.

"Man er nødt til at købe ekstra hukommelseskort selv bare for at benytte sig af apps'ene på sin BlackBerry. Ville det ikke være rart, hvis man i stedet for bare kunne benytte sig af det store lager i skyen? Jeg kan nemt forestille mig, at det udvikler sig i den retning," siger Couture.

Cloud-baserede storage-tjenester "har eksisteret i lang tid, men introduktionen af iPad gør alt det gamle nyt igen. Vi ser på det med nye øjne," siger Couture.

"Det betyder, at man ikke længere kommer til at synkronisere alle sine data, hvilket ville virke imod hensigten. Nu, da man har adgang til skyen, er det derimod ligegyldigt, hvilken enhed man bruger, man vil altid have adgang til den rigtige fil."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere