Artikel top billede

Her er truslerne mod din Windows-maskine

Falsk antivirus-software er et stigende problem, konkluderer Microsoft i en ny rapport. Se de store sikkerhedstrusler her.

Windows-fabrikken Microsoft har publiceret sin årlige sikkerhedsrapport, der tager pulsen på det aktuelle trusselsbillede.

Den ottende version af rapporten indeholder data opsamlet i andet halvår 2009. Dataene er indsamlet fra flere end 500 millioner Windows-computere over hele verden samt fra online-tjenesterne Windows Live og Bing, som Microsoft også står bag.

"Computer-trusselsbilledet ændrer sig konstant. Efterhånden som truslerne ændrer sig fra drilagtige hackere, der søger tvivlsom berømmelse, til organiserede kriminelle, der stjæler data for økonomisk vindings skyld, fortsætter den offentlige bekymring med at stige," skriver Microsoft indledningsvis i rapporten.

Et af de områder, der berøres i rapporten, er de falske antivirusprodukter, der floreret på nettet, og som narrer ofrene til at klikke.

"Software, der viser falske eller vildledende advarsler om infektioner eller sårbarheder på ofrets computer og tilbyder at reparere det påståede problem for en pris, er blevet en af de mest almindelige metoder, som angribere kan bruge til at svindle sig til penge fra ofre," skriver Microsoft.

500

Sådan kan falsk antivirussoftware blandt andet se ud.

Microsoft oplyser i rapporten, at man i andet halvår 2009 alene fjernede falsk antivirussoftware på 7,8 millioner computere - en stigning på 46,5 procent i forhold til første halvår.

Det konkrete falske stykker var blandt andet Win32/FakeXPA, Win32/Yektel, Win32/Fakespypro og Win32/Winwebsec.

De kriminelle forsøger blandt at efterligne Microsoft Security Essentials antivirus-software, der blev lanceret i en gratis version til Windows-brugerne sidste efterår.

Forskelligt trusselsbillede

I sikkerhedsrapporten fra Microsoft får man også et indblik i, hvordan trusselsbilledet ser ud i forhold til henholdsvis private brugere og virksomhedsbrugere.

Her fremgår det blandt andet, at computere i et virksomheds-netværk er langt mere udsatte for orme, end de almindelige privatcomputere er.

"Orme spredes typisk mest effektivt via ikke sikret fildeling og flytbare storage-medier, begge findes ofte i store mængder virksomhedsmiljøer og er mindre almindelige i hjemmemiljøer.

Konkret var det orme som Win32/Conficker og Win32/Autorun, der huserede i 2009.

500

Orme udgør en stor risiko for virksomhedsbrugere, mens trojanere er en større trussel for privatbrugere.

Til gengæld er privatbrugerne mere udsatte, når det kommer adware og forskellige trojanere.

Går efter tredjeparts applikationer

Når det kommer til de kriminelles udnyttelse af diverse applikations-sårbarheder, er det fortsat applikationer som Adobe Reader, Internet Explorer, RealPlayer og Quicktime, der er mest udsatte.

Microsoft hævder i rapporten, at det på Vista- og Windows 7-maskiner er 75,4 procent af alle forsøg på at udnytte huller i applikationer, der er rettet mod ikke-Microsoft-software.

På XP var situationen angiveligt, at størstedelen af forsøgene på at udnytte huller var rettet mod Microsofts egen software.

Du kan læse hele sikkerhedsrapporten her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere