Så luk dog døren
Jeg har faktisk aldrig kunnet udstå private hjemmesider.
Hvorfor skal døren til ens privatliv absolut stå åben for hele kloden? Man bygger jo heller ikke sit fysiske hjem med glasvægge, så naboer og tilfældigt forbipasserende kan deltage i lille Pers pottetræning. Og ærligt talt er det jo kun de nærmeste venner af huset, der interesserer sig for kattens nye killinger og tilbygningen til hundehuset osv.
Men en dag gik det op for mig, at man godt kan bygge et hjem på Nettet uden nødvendigvis at være ekshibitionist. Og i dag kan man købe en grund til en hel herregård med private gemakker, gæsteværelse, bibliotek, arbejdsværelse, og galleri. Og du behøver ikke hedde Thorsen eller Lublin for at udskrive checken.
Du kan nøjes med at bo på et (web)hotel. Det gør jo ingen forskel, når adressen alligevel er permanent. Og bliver du træt af indretningen eller arkitekturen, river du blot væggene ned og bygger om – noget jeg i hvert fald ikke tidligere har haft succes med på konventionelle hoteller.
Portneren tager imod
Hvis jeg er bortrejst, og for alvor går offline, sørger portneren for at give alle, der spørger efter mig, besked om, at jeg er på ferie. Er det nogle af mine nærmeste, der spørger efter mig, sender han straks en besked videre til min mobiltelefon.
Uanset hvor jeg er i verden, er jeg altid kun et par sekunder fra hjemmet, bare jeg er i nærheden af en browser. Jeg kan råde over størstedelen af mine digitale ejendele - besøge mit arbejdsværelse, kigge i adressebogen, finde telefonnumre, læse dokumenter, og gennemgå posten. Det er slut med hjemve.
Vennerne har nøglen
Også min familie og nærmeste venner føler sig hjemme. De har nemlig fået hver deres nøgle til huset, så de f.eks. kan bladre rundt i min kalender, eller aftale hvornår vi skal møde, lave middagsaftaler og lignende.
De kan også kigge i vores fælles fotoalbum, med billederne fra nytårsaften, hvor Jacob filmede aftenens højdepunkter med digitalkamera.
Er der brug for et par vise ord, kan familien besøge familiegalleriet, hvor en interaktiv udgave af vores elskede mormor tager imod. Hun forlod den fysiske verden for et par år siden, men har stadig uforgængelige og livskloge råd til både lyse og mørke dage.
Nogle af vennerne hjælper også til med forretningen - en boghandel, som vi har fået stablet på benene. Fra en fløj i bygningen sælger vi bøger, som vi selv har læst og haft fornøjelse af. Det eneste, vi skal gøre, er at anmelde bøgerne, og stille dem op i udstillingsvinduet – så sørger amazonerne i England og USA for resten.
Er man så en nørd?
www.bove-nielsen.dk
