USA til kamp mod Internet-kriminalitet

Forbrugerne udsættes for et stigende antal forsøg på snyd og bedrageri som følge af Internet. Nu opretter FTC en særlig Internet-enhed, der ved hjælp af computere skal overvåge annoncering på nettet 24 timer i døgnet.

Af Dorte Toft

New York: ? Vi ser et øget antal forsøg på snyd og bedrag på Internet. Det skyldes, at aktiviteterne spreder sig hurtigt, omkostningerne er lave, og landegrænser overskrides. Derfor opretter vi nu et særligt Internet-lab for at tage kampen op.
Det sagde juristen Dean C. Forbes, da han i sidste uge deltog i seminaret ?New Media on the Global Market? i New York, arrangeret af Det Danske Generalkonsulat.
Forbes arbejder for The Federal Trade Commission (FTC), der blandt andet er regeringens vagthund på forbrugernes vegne.
Det er FTC?s forbrugerkontor, Bureau of Consumer Protection, der opretter det såkaldte Internet-lab, hvor man ved hjælp af den nyeste software såsom søgerobotter vil opspore tvivlsomt materiale på nettet.
Enheden skal også sikre, at dokumentation registreres, og det er ikke det letteste.
? En del materiale er ikke oppe på et web-sted i særlig lang tid, før det flyttes. Desuden er der en del informationer, som ikke kan printes, siger Dean Forbes.

Gammel vin på nye flasker
Det er reklame og markedsføringen, som er i rampelyset. Lige fra de almindelige bannerreklamer til web-steder, der udbyder produkter og tjenester.
Størstedelen af bedragerierne på Internet kalder Forbes for ?gammel vin på nye flasker?.
I denne kategori findes for eksempel firmaerne bag de såkaldte pyramideorganisationer, der forsøger at rekruttere nye ofre via web-stederne. Også sælgere, der undlader at levere den købte vare, er ?gammel vin? ligesom falske reklamer for nytteværdien af forskelligt kvaksalvermedicin. Endelig er der også investeringsbedragerier - såsom web-steder med budskabet ?invester i Internet-selskaber og tjen 300 procent?.

Den ?nye vin? handler om snyd og bedrag, som kun kan finde sted som følge af Internet.
Moderne kidnapning er en af dem. Den første større sag er fra 1997 og gjaldt kidnapning af pc?ers modem. Sagens kodenavn er sexygirls.com.
Besøgende på en række web-steder fik tilbudt et særligt stykke ?viewer?-software, der ville gøre billedkvaliteten på skærmen bedre. Men når den besøgende downloadede softwaren, koblede den pc?ens lokale Internet-leverandør fra, ligesom pc?ens højttaler. Derefter ringede den en dyr international Internet-leverandør op, og forbindelsen blev holdt åben - også efter besøget på det sexede sted.

Førte direkte til sex-linie
En e-post med beskeden ?hvis de ikke afbestiller deres ordre nu, vil vi fakturere Dem?, var indledningen til en anden type bedrageri. E-posten, der rummede et telefonnummer, blev sendt ud til et stort antal amerikanere. Områdenummeret lignede et amerikansk, men var et internationalt nummer, der førte direkte til en sexlinie.
I den nyeste type snyd, som FTC har dokumenteret, spiller forbryderne på virksomheders angst for at sakke bagud i Internet-udviklingen.
Virksomheder kontaktes af hyrede telemarketingfolk, der på vegne af deres kunde tilbyder gratis oprettelse af firmaets web-sted og gratis værtsskab for web-stedet i 30 dage.

Men taxameteret tikker fra første dag, og selv kunder, der blot anmoder om informationsmateriale, får en regning.
For to uger siden oplyste FTC, at der foreløbig er lagt sag an mod fire involverede web-firmaer.
Ifølge FTC er tusindvis af firmaer blevet ramt, og det har kostet dem millioner af dollars i løbet af de sidste par år.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere