Venture Cup: Danmark et godt sted for iværksættere

Venture Cup Øresund, konkurrencen for iværksættere, har afholdt sit første kick-off møde. 180 potentielle iværksættere var mødt op mandag. Erhvervsfremme Styrelsen er blevet sponsor for Venture Cup.

Af Kim Ingemann, IDG Online

- Man snakker om, hvor svært det er at være iværksætter i Danmark. I virkeligheden er det det bedste land i verden - potentielle konkurrenter er så lang tid om at reagere, at det aldrig bliver til noget. Hvis man har en god idé og handler på den, får man masser af forspring i Danmark.

Ordene er Martin Thorborgs. Han er en af Jubii?s stiftere, og han var blandt talerne på det første Venture Cup møde i Lyngby, mandag aften.

Mødet, der foregik på DTU, var det første kick-off arrangement for Venture Cup Øresund. Mødet tiltrak 180 potentielle iværksættere. Venture Cup er en konkurrence for nye iværksættere, som indebærer mulighed for uddannelse og kontakt med erfarne erhvervsfolk og venturekapitalister.

På mødet fremførte flere talere deres mening om iværksætterkultur og vilkår. Foruden Martin Thorborg talte projektleder Maiken Mühlendorph og Anders Jönsson fra Wellplast, der vandt andenpræmien ved sidste års Venture Cup Göteborg.

Maiken Mühlendorph fortalte om formålet med Venture Cup:

- Konkurrencens formål er at sætte flere iværksættere i gang. Vi tror på, at der er masser af folk, der har forretningsidéer, som potentielt set er mange arbejdspladser og penge værd. Men de har svært ved at tage skridtet fuldt ud. Venture Cup kan hjælpe med til at få de redskaber og kontakter, man har brug for, til at komme i gang.

Erhvervsfremme Styrelsen støtter
Erhvervsfremme Styrelsen har besluttet at støtte Venture Cup Øresund med én million kroner. Beløbet skal bruges til markedsføring og præmier.

Erhvervsfremme Styrelsen støtter initiativet, fordi konkurrencen ? ifølge styrelsen ? på glimrende vis understøtter de øvrige iværksætterpolitiske initiativer, som Erhvervsministeriet engagerer sig i. Her tænkes især på de seks danske innovationsmiljøer, der har samme målgruppe som Venture Cup, nemlig innovative iværksættere.

For yderligere information, besøg www.venturecup.org




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere