Mondosoft får tilført 48 millioner

Blot syv måneder efter forrige kapitaltilførsel på 53 millioner kroner har den danske udlejer af søgemaskiner, Mondosoft, fået tilført yderligere 48 millioner kroner fra investorer og ledelse. Pengene skal holde tempoet i udviklingen, siger direktøren.<BR>

Af Kim Elmose, IDG Online

Udviklingen går så tjept for det danske softwarefirma og applikationsudlejer (Application Service Provider) Mondosoft, at firmaet har fået tilført 48 millioner kroner fra investorerne og ledelsen. Millionerne skal bruges til at sikre, at virksomheden kan håndtere den store interesse, som det ifølge direktøren Laust Søndergaard oplever for sit produkt - søgemaskinen MondoSearch, der er til brug på søgning på større websteder.

Så sent som for syv måneder siden fik Mondosoft tilført 53 millioner kroner fra investorerne. Pengene skulle primært bruges til salg og marketing af søgemaskinen. Pengene var tænkt til at holde i et år, og det kunne de også godt, understreger Laust Søndergaard.

- Vi har ikke en desperat trang til kapital. Imidlertid har vi valgt at holde et ophedet tempo i udviklingen af firmaet og gennemførte kapitaludvidelsen nu. Samtidig gav det os lejlighed til at få optaget de fire vice presidents i kredsen af aktionærer, forklarer han.

De fire vice presidents er udviklingsdirektør Anders Hyldahl, finansdirektør Lars Thinggaard, forretningsdirektør Jens Haugaard og salgsdirektør Aaron Gavios.

Investorkredsen består hollandske Gilde, Singapore-firmaet Vertex, Dansk Udviklingsfinansiering og Kommunens Pensionsforsikring, hvoraf de tre førstnævnte deltog i kapitaludvidelsen i oktober 1999. Kommunernes Pensionsforsikring har nu sammen med Dansk Udviklingsfinansiering tre gange udvidet deres investering i Mondosoft.

Hastig udvikling
Mondosoft har 200 kunder i øjeblikket og cirka 1400 mulige kunder, der er i færd med at afprøve en gratis 30 dages prøveversion, som kunden kan bruge på sit websted. Markedet for søgemaskiner - specialdesignet til at fungere på store portaler og websteder - er jomfrueligt. Derfor handler det som firma ifølge Laust Søndergaard om at være en af de første, der er ude med et produkt for dermed at kunne blive en af de fremtidige store spillere.

- Vi ved af erfaring, at en stor del af kunderne, der prøver MondoSearch, vælger at blive betalende kunder. Det vigtige for os er så at få fat i nogle af de store websteder, forklarer direktøren.

Søgemaskinen MondoSearch ligger på Mondosofts servere, hvor firmaet sørger for service og opgradering af produktet. Mondosoft står også for at integrere søgemaskinen i kundens brugerflade. Dermed slipper kunderne for at bruge tid og ressourcer på at spekulere i at holde sig opdateret på dét felt.

I øjeblikket har Mondosoft kunder i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Storbritannien, Østrig, Canada og USA, hvor halvdelen af omsætningen ligger. Sidste år var den uhyre beskeden - kun fem - seks millioner, men ved udgangen af året håber Laust Søndergaard på, at den vil være på én million kroner per medarbejder - og dem er der 40 af. En fordobling siden oktober. I øvrigt har firmaet lagt både salg, administration og personaleudviklingen samt pressearbejde uden for huset hos specialfirmaer.

Imidlertid vil firmaet ikke offentliggøre sine tal for omsætningen, da de svinger stærkt fra måned til måned afhængig af indgåede aftaler med kunder. Men firmaets vækstrate ligger ifølge direktøren på 80 procent om måneden.

- Selvfølgelig vil vi gerne have en høj omsætning, men i første omgang drejer det sig om at komme først ud på markedet og få fat i kunderne. Og dér tror vi - i al beskedenhed - at det går ganske godt, siger Laust Søndergaard.

Relevant link
Mondosoft




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere