Af Arne R. Steinmark, IDG Online
Der er store sten i hænderne og knive i bælterne hos flere medlemmer i finansudvalget. De lugter blod. Arbejdsminister Ove Hygum har med et par uheldige Amanda-meldinger i udvalget bragt sig i en situation, hvor han risikerer at blive væltet næste onsdag. Ove Hygum gav den 2. maj indtryk af, at statens sorteste IT-får ? arbejdsformidlingernes Amanda ? til knap en halv milliard kroner stort set virker efter hensigten. Det gør det ikke. Langt fra.
Det dokumenteres af reaktionerne på arbejdsformidlingerne, hvor medarbejdere mandag nedlagde arbejdet ? og det har været demonstreret i tv: Arbejdsgange, der før tog et kvarter, tager nu en time.
Belastet
Derfor fik Ove Hygum travlt med en charmeoffensiv på arbejdsformidlingerne, men hans flakkende blik i tv bevidnede, at han stadig ikke helt for alvor forstår den megen virak om Amanda. Det gør derimod flere oppositionspolitikere, der nu både vil føre kniv og profilere sig i primetime-tvs rampelys ? det er med at ride på bølgen, når den ruller.
Der dog god grund til at kaste med sten i andre retninger end blot Hygums, der nok har et politisk ansvar og skal have en stor næse, men næppe kan belastes for smertensbarnets Amanda udvikling gennem de seneste fire år.
Men det kan Finansudvalget. Det kan leverandøren CSC. Og det kan embedsmændene i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Det er særdeles pinagtigt, at skulle se en minister i tv fortælle en undrende befolkning om IT og teknikaliteter som skærmbilleder, stabilitet og performance. Stakkels mand. Det er et tegn på, at den er hel gal. Der er nogen, der ikke har gjort deres arbejde.
Spanking
Gennem fire år har medierne været spækket med artikler om problemerne med Amanda. CSC modtog således allerede i 1998 IT-pisken af Computerworlds chefredaktør Finn Morsing for sin indsats i projektet. Fuldt fortjent. Men i år 2000 er der flere aktører, som skal spankes.
Finansudvalget har af flere omgange bevilget ekstra millioner kroner til projektet, så regningen frem for det oprindeligt store beløb på 268 millioner kroner nu nærmer sig den halve milliard kroner ? blandt andet bevilgede udvalget 50 millioner kroner ved udgangen af 1999. Hver gang har det slået sig i tøjret, men har skrevet checken under alligevel. Derfor fanger bordet også for udvalget.
Udvalget burde for længst have krævet kritisk vurdering af Arbejdsmarkedsstyrelsens evne til at holde snor i så stort et projekt. Det har det undladt. Det har talt og braldret, men ikke taget konsekvensen.
Inkompetence
Men frem for alt må top-embedsmændene i Arbejdsmarkedsstyrelsen med direktør Inge Mærkedahl i spidsen holdes ansvarlige. De har ikke magtet opgaven med at sikre udviklingen af et skræddersyet system, der passer til brugernes arbejdsgange. De har ikke reageret, selv om advarslerne har været mange. Og de har frem for alt forsømt at informere åbent om projektets elendige tilstand ? tilsyneladende både til minister og udvalg.
Det er denne inkompetence kombineret med Ove Hygums ?laden-sig-trække-rundt-i-manegen? på grund af tillid til embedsværket, der truer med at fælde ham.
Ove Hygum kunne have undgået den megen virak om sin egen person, hvis han havde handlet som Ritt Bjerregaard i fødevareministeriet og placeret ansvaret det rette sted: Hos direktøren for den relevante styrelse. For længst burde vedkommende havde været tilbudt alternative græsmarker.
Det havde de arbejdsløse, de ansatte på arbejdsformidlingerne og skatteyderne fortjent. Nu fortsætter farcen og regningen vokser, mens alle prøver at dukke sig.