Nazi-effekter giver Yahoo problemer

En domstol i Frankrig har dømt Yahoo til enten at fjerne Nazi-objekter fra sit amerikanske auktionssted eller at sørge for, at franske web-surfere ikke kan få adgang til auktionsstedet. Yahoo siger, at det ikke kan holde franske brugere væk fra webstedet og nægter at fjerne nazi-varerne.

Af Daniel Bergsagel & IDG News Service

Yahoo har tre uger til at fjerne Nazi-objekter fra sit amerikanske auktionssted. Alternativt kan Yahoo finde en teknologisk løsning, så franske Internetbrugere ikke kan få adgang til webstedet. Hvis ikke skal Yahoo, ifølge det franske nyhedsbureau Agence France Presse, betale dagbøder af 187.000 dollar, indtil sagen er blevet bragt i orden.

En teknisk ekspert fra Yahoo har ved en vidneafhøring i den franske retsag forklaret, at det er umuligt for Yahoo at lave en løsning, der garanterer, at franske Internetbrugere ikke kan få adgang til auktionsstedet, og grundlæggeren af Yahoo, Jerry Yang, har sagt, at Internetselskabet ikke vil fjerne de omstridte effekter fra auktionsstedet.

Urørlige

- I det effekterne er til salg i USA kan den franske lovgivning ikke røre Yahoo, som er beskyttet af den amerikanske forfatning, siger juraprofessor på universitetet i Minnesota, Dan Burk.

Til gengæld truer sagsøgeren og talsmanden for den Internationale organisation mod racisme og antisemitisme, Marc Knobel, og den franske jødiske studenterunion med yderligere søgsmål.

- Hvis Yahoo ikke vil følge rettens afgørelse, rejser vi en kriminalsag mod personer som Jerry Yang og måske også direktøren for Yahoo i Frankrig, siger Marc Knobel. Yahoo har ingen kommentarer til dét.

Flere sager

Når det drejer sig om, at den globale e-handel skaber konflikter i kraft af forskellige kulturer og forskellige landes lovgivninger, er Yahoos sag ikke enestående. Andre højt profilerede Internetselskaber som eBay og Amazon.com overvåger regelmæssigt deres digitale handelspladser for uvelkomne og anstødelige varer, der bryder med virksomhedens retningslinier. Men når kundekredsen er international og repræsenterer forskellige kulturer, kan der let forekomme forskellige opfattelser af hvad, der opfattes som anstødelig.

Ifølge en talsmand for eBay, Kevin Pursglove, kommer effekter af tvivlsom karakter ofte til virksomhedens kendskab. Pursglove oplyser, at virksomheden har stramme retningslinier for, hvornår eksempelvis Nazi-objekter har historisk værdi eller blot er effekter, der skal bruges til at glorificere eller propagandere en bestemt organisation. Pursglove erkender, at vurderingerne er subjektive.

Allerhelst ser han, at de registrerede brugere af auktionsstedet selv beslutter, hvad der er acceptabelt.

Jeff Blackbaum, der er talsmand for Amazon.com, siger, at den amerikanske boghandel m.m. overholder de lokale landes lovgivning. Eksempelvis gik Amazon.de med til ikke at sende Adolf Hitlers bog "Mein Kampf" til Tyskland, hvor bogen er forbudt. På Amazons tyske websted oplyses det, at bogen kan bestilles, men ikke leveres. Bogen kan dog stadig købes på Amazons amerikanske websted, ligesom den er lovligt tilgængelig både via eBays og Yahoos websteder.

Jødisk boykot
Den manglende internationale konsensus vedrørende de juridiske aspekter ved Internethandel kan betyde, at markedet og brugergrupper i sidste ende afgør skæbnen for disse internationale virksomheder.

Yahoos retssag i Frankrig kan vise sig at blive alvorlig, idet semitiske grupper nu lover at støtte omfattende boykot af Yahoos websteder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere