Succes: Danske bøger på nettet

Danske forfattere og forlag sælger flere bøger i den fysiske verden, hvis de giver læserne lov til at bladre i dem på nettet. Det viser erfaringer fra Børsens Forlag, der har eksperimenteret med cyber-udgivelserne.

Af Anja Gustavsen, Computerworld Online

Børsens Forlag, der har udgivet to bøger på Internet, er overbevist om, at det er en god forretning. Læserne bruger nemlig cyberversionerne som inspirationskilde og stifinder til de fysiske versioner på forlagets hylder. Og mulighederne for gratis downloads går - mod forventning - ikke ud over oplagstallene og fortjenesten, oplyser marketing-ansvarlig Charlotte Kristensen fra Børsens Forlag.

Dommedagsprofetier har der ellers været nok af. Elektroniske bøger vil medføre, at ophavsretten bliver krænket, forfatterne mister penge og forlagene mister deres berettigelse, er bare nogle de forudsigelser, der har præget diskussionerne omkring bogudgivelser på Internet i de seneste år. Men nu viser det sig altså, at virkeligheden i Danmark ser helt anderledes ud.

For snart halvandet år siden forsøgte Børsens Forlag og forfatteren, der også er chefredaktør for Børsens Nyhedsmagasin, Mikael Lindholm, som de første i Danmark, at udgive en bog på Internet og tryk samtidig.

Et eksperiment som nogen måske ville mene var vovet og et sikkert selvmord for oplagstallene. Men det var det slet ikke.
I dag viser det sig nemlig, at forsøget endte i et øget salg og flere besøg på forlagets hjemmeside. Og Børsens Forlag fulgte op på succesen ved at tilbyde Internettets læsere endnu en bog til fri afbenyttelse.

Angsten gjort til skamme

Bøgerne handlede begge om IT og var målrettede mod forlagets Business to Business-læsere. Mikael Lindholms ?Den Digitale Købmand? var den første, og kort efter blev denne udgivelse fulgt op af bogen "E-business" skrevet af Jesper Bove-Nielsen og Christian Ørsted.

Oplagstallene for Mikael Lindholms bog lyder på 4.500, og det betragter Børsens Forlag som flot.

- Vi var bange for, at Internetudgivelsen ville tage salget fra bøgerne, men det har tværtimod skabt mere salg for bogen. Det har været en helt klar succes. Salgstallet ligger i den pæne ende af vores oplagstal for ledelsesbøger, siger Charlotte Kristensen, der er marketing-ansvarlig for Børsens Forlag og har fulgt netudgivelserne med interesse.

Nettet egner sig til B2B

Efter hendes mening var de to bøger oplagte forsøgs-emner til netudgivelsen, da de begge omhandlede Internets muligheder og i høj grad henvendte sig til netop de læsere, som finder deres læsestof på nettet.

- Vi henvender os til folk, der synes, at det er nemmere på nettet. De har ikke tid til at gå ud og handle bøger på traditionel vis og har måske problemer med at finde bøger om ledelse i boghandelen, siger hun og tilføjer, at Internetlanceringen har vist sig at være en god markedsføring af bøgerne og en god service for kunderne.

- Vi syntes, at det var en god idé helt fra starten og ville gerne teste metoden, fordi vi tror på, at den er fremtiden. Jeg tror ikke, at den fysiske bog vil forsvinde helt - det vil i hvert fald tage mange år - og vores erfaringer på området tyder også på, at læserne bruger Internetversionen som en appetitvækker, siger Charlotte Kristensen.

Børsens Forlag forsøgte dog ? af angst for salgstallene - at lægge begrænsning ind på mulighederne for downloads. Netudgaven var med vilje sat op, så det var svært at printe den. Og måske er det derfor, at der indtil nu kun er cirka 600 mennesker, der har benyttet sig nettets papirudgave. Et skud som bogens forfatter, Mikael Lindholm, kommer med efter at have fulgt nøje med i læsernes klik på bogens hjemmeside.

Blandede følelser

På trods af, at forlagets begejstring for deres første netudgivelse er tydelig at spore, er den ikke nær så tydelig hos forfatteren selv. Mikael Lindholm havde regnet med større interesse fra læserne, og selvom han erkender, at hans blandede følelser nok har noget at gøre med, at bogen er hans personlige værk, er han alligevel lidt skuffet over oplagstallene.

- Internet er ikke det fantastiske markedsførings-værktøj, som jeg håbede på, at det ville være, da vi lagde bogen ud. Men jeg ville gøre det igen, hvis en ny bog fra min side egner sig til det, siger han. Efter hans mening ville en filosofisk bog skrevet i essay-stil eksempelvis ikke egne sig til nettet.

Ingen grund til angst

Tirsdag gik endnu en dansk forfatter, Carsten Graff, i gang med at markedsføre sig via Internet og frie downloads. Denne gang drejede det sig ikke om nyudgivelser, men om et forsøg på at se, om nettet kan bidrage med et eventuelt mersalg til de mest populære værker. Og samtidig om et forsøg, der har til hensigt at trodse angsten for netudgivelser.

- Jeg vil gerne gøre oprør mod forlagsbranchen og deres angst for, at papirversionen af bøger skal forsvinde, hvis de bliver lagt gratis på Internet, for det tror jeg slet ikke på, siger Carsten Graff. Han fortæller, at mange af de danske forfattere, han har talt med, gerne vil på nettet, men er for bange for følgerne til at gøre noget ved det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere