Det digitale B-hold bliver mindre

Mens englænderne kæmper en svær kamp for at få den fattigste del af befolkningen på Internet, ser tingene meget lysere ud i Danmark. Ifølge tal fra IDC tager både pensionister og ufaglærte arbejdere nu den nye teknologi til sig.

Af Anja Gustavsen, Computerworld Online

Hjemme-pc-ordninger, mere indhold på Internet og billigere opkoblinger har fået den moderne teknologi ind i flere danske lavindkomstfamilier. Men mens Danmark kan prale af, at kløften mellem det digitale A- og B-hold er blevet mindre, har englænderne måttet indse, at den vokser.

Den engelske regering præsenterede i tirsdags nogle helt nye tal, der viser, at landets digitale kløft vokser. Mens mere end 60 procent af den rigeste befolkningsgruppe kan gå på nettet hjemmefra, kan mindre end ti procent af den fattigste halvdel det samme. Udviklingen går langsommere end forventet, og regeringen frygter nu, at det ikke vil kunne lade sig gøre at opfylde det tidligere satte mål om at hele befolkningen skal være koblet på Internet inden 2005.

Positiv dansk undersøgelse
I Danmark ser tallene anderledes positive ud. En repræsentativ undersøgelse fra analysefirmaet IDC viser således, at flere og flere ufaglærte arbejdere har fået Internet-opkobling i løbet af de seneste par år. Mens 60 procent af den rigeste befolkningsgruppe (indkomst på over 500.000 kroner) har Internetadgang, har 46 procent af den fattigste befolkningsgruppe (indkomst på mellem 0 og 150.000 kroner) det samme.

Det er senioranalytiker Anders Elbak fra IDC, der har lavet den danske undersøgelse, og han er ikke forbavset over forskellene mellem Danmark og England.

- England er generelt set noget længere om at tage den nye teknologi til sig, og i Danmark har hjemme-pc-ordningerne også spillet en stor rolle i at få Internet ud til borgerne. Det tilbud har slet ikke eksisteret i England, siger han.

Anders Elbak mener, at den manglende Internet-adgang hænger sammen med høj alder, lav indkomst og kort uddannelse, men han mener samtidig, at den digitale kløft er på vej væk.

- Herhjemme er Internet allerede slået igennem, og B-gruppen bliver mindre og mindre. Det hænger dels sammen med hjemme-pc-ordningerne, men også sammen med, at det både er blevet billigere og mere interessant at komme på nettet. Siderne har fået mere indhold, og det har fået mange flere til at anskaffe sig en Internet-opkobling, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere