Falske VeriSign-signaturer kunne være undgået

Problemet med de falske digitale signaturer, som VeriSign fejlagtigt har udstedt til personer, der udgav sig for at være ansatte ved Microsoft, kunne være undgået.

Af Torben R. Simonsen *, Computerworld

Tilliden til internet led et alvorligt knæk, da det lykkedes personer at snyde verdens største udsteder af digitale signaturer, VeriSign, til at udstede falske digitale signaturer til medarbejdere, der angiveligt skulle arbejde i Microsoft.

Men problemet kunne være undgået. Ifølge udviklingsdirektør i Cryptomathic, Torben Pedersen, kunne VeriSign have sikret sig bedre mod dette misbrug.

? VeriSign har besluttet ikke at implementere en henvisning til den sorte liste i deres certifikater. Hvis de havde gjort det, ville det ikke have været noget problem for Microsofts produkter at undersøge, om certifikaterne var gyldige, siger han.

Microsoft har udsendt en advarsel mod de falske certifikater og blandt andet oplyst, at truslen er rettet mod alle brugere af Microsofts styresystemer. Microsoft oplyser endvidere, at de arbejder på en programrettelse. Ifølge Microsoft er det såkaldte klasse tre-certifikater, der er udstedt, hvilket i VeriSigns terminologi er den højeste grad af sikkerhed og autorisation. Den burde have inkluderet en fysisk tilstedeværelse og dokumentation for udstedelse af certifikaterne.

Computerworld har forelagt problemstillingen for IT-sikkerhedsrådets formand, professor Mads Bryde Andersen, men han ønsker ikke at kommentere på situationer, der alvorligt kan svække tilliden til udstedelsen af digitale signaturer.

Chefkonsulent i Forskningsministeriet, Palle H. Sørensen, ønsker heller ikke at kommentere den konkrete sag, da det ikke er helt klart, hvilke sikkerhedsbrister, der har været, og om der har været tale om helt konkret svindel eller blot manglende sikkerhedsprocedurer. Han oplyser dog, at noget tilsvarende vil være meget vanskeligt, hvis man følger de danske regler.

? Vi lægger op til to niveauer af digitale certifikater. Det dyre, hvor man fysisk skal møde frem og dokumentere, hvem man er, og så det langt billigere og mere enkle system, hvor man elektronisk kan rekvirere et certifikat, og hvor nøglen til certifikatet sendes med posten. Et system vi også kender fra bankernes udsendelse af PIN-koder, siger han.

En sag for FBI

Det danske firma Eurotrust forhandler og distribuerer for VeriSign i Skandinavien, og marketingdirektør Rasmus Lau Rübner-Petersen oplyser, at VeriSign på baggrund af det aktuelle tilfælde vil gennemgå sine procedurer for at sikre, at der ikke kan ske gentagelser.

? Men det er svært at gardere sig, når, som det formentlig er tilfældet her, en medarbejder har stjålet en Microsoft-medarbejders identifikation og benyttet den, siger han.
Endnu er der ikke forlydender om, at de falske certifikater er anvendt, men det amerikanske forbundspoliti FBI er gået ind i sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere