En af rugekasserne for væksten i Københavnsområdet finder man på Fruebjergvej på det yderste Østerbro. Her er omkring 85 virksomheder - de fleste nystartede - med tilsammen cirka 650 medarbejdere samlet i forskerparken Symbion.
Typisk flytter de helt nystartede virksomheder ind i Symbion-bygningen med en eller to mand. Her kan de så trække på centrets faciliteter fra rabatter på indkøb af kontormøbler og software over fælles omstilling og hjælp til bogføring til taktisk og strategisk forretningsrådgivning. Efter tre til fire år er det så meningen, at virksomheden skal have opnået en størrelse, så den er klar til at flytte for sig selv.
- De nystartede virksomheder bliver screenet, før de får lov at flytte ind. Det skal være biotek- eller IT-virksomheder. De skal have som mål at vokse hurtigt, og de skal beskæftige sig med frontlinie-teknologi. Det betyder, at kravene ændrer sig: Hvor vi måske for to år siden kunne have taget et firma ind, der ville udvikle en mobilportal, vil vi nok ikke gøre det i dag, siger direktør Christina Hvid, Symbion.
Selv om det er vigtigt for de nystartede at kunne få hjælp til det praktiske, så de kan koncentrere sig om at udvikle deres forretningsidÈ, viser erfaringerne fra de sidste år, at samspillet med andre ligestillede betyder mindst lige så meget for de nystartede.
- Vi søger at skabe et miljø, hvor firmaerne godt tør dele erfaringer. Ofte viser det sig, at virksomheder fra vidt forskellige områder kan tilføre hinanden relevant viden, og der er gerne nogen, der for nylig har været gennem den samme begynder-fase, siger Christina Hvid.
Startet i trods
Symbion blev startet lidt i trods. I 1985 begyndte en gruppe forskere fra Københavns Universitets naturvidenskabelige grene at diskutere den idÈ, at universitetet skulle etablere en forskerpark. Denne type parker var begyndt at opstå med succes blandt andre steder i Tyskland.
Imidlertid var store dele af universitetsverdenen stadig særdeles kritiske over for samarbejde med erhvervslivet på dette tidspunkt. Tilhængerne af forskerparken blev blandt andet mødt med det argument, at hvis universitetet kom til at stå for et sådant samarbejde, kunne man lige så godt tage skridtet fuldt ud og organisere "rigtig" prostitution.
Da det blev klart, at der ikke var opbakning til, at universitetet kunne danne rammen om forskerparken, dannede omkring 40 naturvidenskabelige lektorer fortrinsvis fra Ørsted Instituttet en klub ved navn Københavns Forskerpark i februar 1986 og indbetalte hver 500 kroner for at have en startsum.
- Det var en græsrodsbevægelse, der - lidt i trods - ønskede at markere, at man godt turde sige, at man ønskede denne type samarbejde mellem forskning og erhvervsliv, fortæller en af initiativtagerne, Kim Carneiro, der i dag er direktør for Dansk Institut for Fundamental Metrologi - som ikke er vejrtjenesten, men en selvejende institution, der udbyder viden inden for måleteknik og kalibrering.
Ind ad samme dør
I udlandet var forskerparkerne hidtil etableret uden for storbyerne. Her gik man den modsatte vej og satte sig som mål at få en forskerby i gang - midt i storbyen.
- De steder, der er etableret uden for storbyerne, har kunnet trække på betydelig lokal entusiasme og i mange tilfælde på regionstøtteordninger. Vores idÈ var, at etablere centret i cykelafstand fra forskningen. Idealet var at få erhvervsfolk og forskere til at gå ind ad samme dør - sådan som det er blevet i Symbion, siger Kim Caneiro.
- Naturligvis er alle med i en række virtuelle netværk, men erfaringen viser, at institutionelle og mentale rammer er stive, derfor skal man ikke undervurdere nytten af fælles fysiske rammer, siger han.
Ud af snærende rammer
Symbion blev etableret som landets anden forskerpark nogle måneder efter den i Århus. En af forudsætningerne var, at store virksomheder som Novo Nordisk og Radiometer gik ind og lagde satellit-udviklingsafdelinger i centret, og dermed tilførte grundlaget for det første lejemål i Haraldsgade.
- Det var på et tidspunkt, hvor en række virksomheder erkendte, at de havde brug for mere projektorienteret udvikling uden for de snærende organisatoriske rammer, hvis de skulle bevare kreativiteten, siger Kim Caneiro.
I dag er cirka ti procent af centrets areal lejet ud til etablerede virksomheder. Et par år efter starten etablerede forskerparken et samarbejde med Landbohøjskolen og Handelshøjskolen, der blandt andet har tiltrukket en stribe biotek-virksomheder. IT, herunder trådløse teknologier, kom til som det andet hovedområde.
Symbion flyttede i 1992 ind i den nuværende bygning, der tidligere husede Magasins fjernlager. I 1999 åbnede Symbion-IT ved siden af IT-højskolen på Nørrebro. Symbion-IT skal udgøre grundlaget for den kommende IT-forskerpark i Ørestaden. Desuden planlægger Symbion en biotek-forskerpark på Tagensvej.
