Fuldstændig stiv i blikket og bevægelserne. Zombieadfærd, panikangst, besvimelsesanfald, mavesår og nedsat orienteringssans er bare nogle af de mange symptomer på IT-stress.
Henrik Krogh, der er igennem 12 år har været selvstændig stresscoach, har især ansatte fra IT-branchen i ?træning?. Han kender til sager, hvor medarbejdere og ledere er blevet fuldstændig uarbejdsdygtige.
- Jeg holdt foredrag et sted og nævnte blandt andet, at zombieadfærd, - hvor medarbejderen bliver fuldstændig stiv i bevægelserne og uden ?kontakt? til omverdenen. Dagen efter blev jeg ringet op af en leder, der opdagede, at en af hans medarbejdere faktisk et typisk eksempel. Senere brød medarbejderen fuldstændig sammen. Han lå grædende på gulvet og var bange for ringbindene på hylderne, som han følte ville angribe ham. Hvis lederen ikke havde kendt symptomerne, ville han ikke have vidst, hvad han skulle stille op med medarbejderen, fortæller Henrik Krogh.
Ferrari-hormoner
Henrik Krogh fortæller i livlige vendinger om både det ene og det andet hormon. For det er hormonerne, der spiller kroppen et puds på både godt og ondt.
- Vi ser i øjeblikket ansatte i IT-branchen, der arbejder helt vildt. Hvordan de er fulde af begejstring, eller i hvert fald har været det indtil dotcom-nedturen begyndte. De holder sig oppe på hormonerne endorfiner, som kroppen producerer under pres. Det er et meget stærkt hormon, som virker mellem 6 og 250 gange stærkere end morfin.
- Det er endorfiner, der også går i gang, når vi er forelskede og helt oppe i skyerne. Folk bliver lalleglade og helt euforiske, - tænk på, hvor mange IT-direktører, der har stået i TV med plirrende øjne og talt om børsintroduktioner og millioner. De kører på endofiner, som både gør en glad og som bedøver kroppen, så man ikke mærker, at man presser sig selv til det yderste. Men endorfiner er vanedannende. Det er dem, der gør, at arbejdsnarkomaner er reelt afhængige. De værste tilfælde skal afvænnes på samme måde som narkomaner og ludomaner, siger Henrik Krogh.
Det hårde seje træk
Der findes andre og mere sunde hormoner, der kan hjælpe kroppen og psyken i en presset situation. For hårdt arbejde er såmænd sundt nok, hvis bare man ved, hvor meget man kan klare:
- Endorfinerne kalder jeg for Ferrari-hormoner. De hænger sammen med det overfladiske, de lette løsninger og drømmen om hurtig rigdom, hvor drømmen er at køre Ferrari som 30-årig.
- Et vigtigt hormon, når man arbejder i Ferrari-tempoet, er Oxytocin. Det er et aggressionsdæmpende hormon, der blandt andet produceres under orgasmen, fødslen og ved den dybe tilfredsstillelse - som når man har taget et hårdt, sejt træk, der lykkes. Oxytocin er det, som nogle af de virkelig gode kører på. Som ikke flyver op i skyerne, men som arbejder støt og roligt og godt. En mand som Finn Helmer fra Giga er et typisk eksempel. Han arbejder hårdt, men på en meget stabil og u-flyvsk måde. Han skaber mere holdbare resultater end dem, der flakser af sted på endorfin-rusen, siger Henrik Krogh.
Lederen skal være coach
Henrik Krogh opfordrer til, at især ledere lærer symptomerne på stress og udbrændthed at kende. Medarbejderne, der møder det, er nemlig ikke særlig gode til selv at sikre, at de kan fortsætte med at arbejde.
- Det er typisk de dygtigste og mest engagerede medarbejdere, som bare kører af sted. Hvis de brænder ud, så mister virksomheden en meget skattet medarbejder. Det her rammer de bedste, og det er jo dobbelt ærgerligt for en virksomhed. Ofte er medarbejderen ikke selv opmærksom og har brug for en ledelse, der kan få medarbejderen til at stoppe i tide. Vi taler om medarbejdere, der presser sig selv til det helt yderste, - og nyder det i mange tilfælde. Og det kan de ikke holde til i længden, derfor skal ledelsen hjælpe med at sætte grænserne, siger Henrik Krogh.
Ramler med kæmpebrag
Han sammenligner IT-branchens medarbejdere med sportsfolk, der også presser krop og psyke til det yderste, - og ikke kan undvære det.
- Men sportsfolkene har normalt en læge, en træner og andre folk omkring sig, der passer på, at de bliver ved med at kunne yde toppræstationer. Træneren ved jo, at hvis træningen bliver for hård, så knækker sportsmanden eller sportskvinden sammen. Det samme bør ledelsen være opmærksom på i IT-branchen. De har jo store mængder af endorfin cyklende rundt, som bedøver kroppen, og derfor mærker de ikke noget, før de ramler med et kæmpebrag. De små advarselssignaler bliver overdøvet, og så banker de ned for alvor, siger Henrik Krogh.
Samtidig lægger han vægt på, at de fleste hårdtarbejdende mennesker også har en stor glæde og fornøjelse ud af det:
- De ønsker at præstere noget usædvanligt. De kan ikke undvære det, og vil aldrig passe ind i et normalt job fra otte til 16, siger Henrik Krogh.
Læs flere artikler om stress her
