Jo mere tid vi sparer, jo mere travlt får vi. Vi vil ikke give afkald på noget - ej heller karrieren, men efterlyser alligevel mere fri tid alene, med partneren eller børnene. Der er fyldt med skingre paradokser i det moderne, travle menneskes liv.
Vi flyver rundt i hverdagens centrifuge og når knap at tænke nærmere over det. Nu stiller en dansk sociolog, Mette Jensen, spørgsmålstegn ved, om vi kan og skal blive ved med at skrue op for omdrejningshastigheden.
- Jeg vil ikke male fanden på væggen, for vi mennesker er jo utroligt tilpasningsdygtige. Men jeg vil skabe en debat om, hvor vi er på vej hen, og om det virkelig er det, vi vil. Det er jo ikke en naturlov, at hastigheden skal stige - det er mennesker, der træffer beslutningerne, siger Mette Jensen, der arbejder på Danmarks Miljøundersøgelser.
I sin bog "Tendenser i tiden - en sociologisk analyse af mobilitet, miljø og moderne mennesker" dokumenterer Mette Jensen, at tempoet i samfundet stiger, og at det skaber problemer både miljømæssigt og menneskeligt.
Hun havde håbet også at kunne pege på nogle oplagte muligheder for forandring til det bedre, men har måttet erkende, at det er overordentligt svært at diske op med grydeklare svar.
Bogen er baseret på tre års forskning inklusiv 13 dybdegående interview og 469 spørgeskemaer.
Arbejdet dominerer tilværelsen
De interviewede personer er mellem 16 og 64 år, alle fuldtidsarbejdende eller fuldtidsstuderende og bosiddende i Københavner-forstaden Vanløse. Eller som Mette Jensen udtrykker det: De mennesker, der er mest præget af tidens tendenser og vilkår.
Et af de resultater i forskningsarbejdet, der virkelig kom bag på Mette Jensen, var arbejdets dominerende plads i tankerne.
73 procent erklærer sig enig i udsagnet: "Mit arbejde er altid i tankerne". 42 procent siger, at deres arbejde er "deres andet hjem".
Og det bliver ikke ved tankevirksomheden. Der bliver også lavet noget: 40 procent har ofte arbejde med hjem.
Hos de interviewede møder man en skizofren holdning til dagligdagens tempo. En af dem udtrykker det sådan her:
"Vi synes, vi har for travlt. Vi er enormt trætte af det. Vi synes jo ind i mellem, det er et helvedes liv, vi har"
Men samtidig siger den samme person:
"Jeg ville dø, hvis jeg ikke skulle sidde et sted og være i centrum. Jeg kan jo enormt godt lide at være midt i orkanens øje, hvor det hele hvirvler rundt om mig".
Hermed berører personen et af de underliggende dilemmaer i bogen: Finder vi os i for meget eller forlanger vi for meget?
Rastløse mennesker
Mette Jensen dokumenterer i sin bog, at farten fra arbejdet går i blodet på mennesket og gør det umuligt blot at sætte sig ned og nyde øjeblikkets skønhed, når man endelig har fri.
I stedet fortsætter vi i den effektive, rationelle tankestil at maksimere oplevelserne, når vi udfylder vores fritid. Der skal ske rigtig meget spændende i weekenden, og en portion arbejde tager man også tit med hjem.
Når vi næsten altid har travlt, gør det vores sind meget rastløst. Vi kan ikke holde ud at stå stille rent mentalt. Det får os til at fylde hvert et hul i tiden ud, og det gør os mere travle.
Faktisk føles tiden derhjemme med familien såmænd også tit mere stressende, end den gør på arbejdet. Det svarer 18 procent i spørgeskemaundersøgelsen.
At alting i privatlivet ikke lader sig rationalisere og optimere kan 25 procent af de adspurgte nikke genkendende til: De føler, de styrer tiden mere selv på jobbet end derhjemme.
Spørgsmålet er, om kroppen bliver ved med at følge med. Og om tempoet overhaler vores opfattelsesevne. Mette Jensen påpeger, at både mennesket og samfundet har udviklet sig ganske langsomt i titusinder af år.
- Nu går tingene rasende meget hurtigere. Psyke og krop skal vænne sig til det, selvom vi måske skulle have brugt tusindvis af år på det fremfor 40 år. Den voldsomme stigning i depressioner kunne indikere, at tempoet er højere, end vi kan holde til, når så mange falder af i svinget og ned i sorte huller, siger Mette Jensen.
Hun håber, at samfundet og menneskene standser op, før vi eventuelt ender i en situation "hvor alt og alle kollapser".
