Af Kim Kaas Selsø og Jakob Risom
Nogen kalder ham en storskrydende fantast. Andre mener, at han er visionær og fremsynet. Selv afviser Basse Bergqvist at have begået de store fejl i forbindelse med Dixa Nets nedtur. Det var sort uheld, at aktiemarkedet kollapsede. Og firmaets budgetter var godkendt af bestyrelsen, fastslår Basse Bergqvist, der føler, at han blev ladt i stikken af sine direktører.
Torsdag den 30. august er en vigtig dato i Dixa Nets korte liv. Den dag stod det klart for ledelsen i den lille nystartede televirksomhed, at kassen var tæt på at være rungende tom. En række udenlandske investorer havde på det tidspunkt pumpet godt 43 millioner kroner i selskabet på få måneder, men nu var pengene brugt og yderligere kapitaltilførsel i millionklassen var tvingende nødvendig, hvis firmaet skulle overleve.
En anden investeringsrunde, der skulle skaffe firmaet 60 millioner kroner i frisk kapital var netop gået i vasken, og den torsdag fik de mellem 25 og 50 medarbejdere og chefer en orientering om den usikre økonomiske situation. Hvis ikke der blev fundet en investor inden kort tid, var der ikke penge til lønninger 1. oktober, lød beskeden til de ansatte.
Basse: Direktionen svigtede mig
Medarbejderne blev tilbudt at holde fri indtil den finansielle situation var afklaret. En del af de ansatte valgte i dagene derefter at møde på jobbet alligevel. Direktionen derimod blev - ifølge Bergqvist - væk.
- Ja, jeg er skuffet. Jeg kunne godt have brugt lidt hjælp. Jeg har stort set ikke sovet, siden det stod klart, at vi havde problemer, men ingen af direktørerne dukkede op. Det var ellers dem, der fik mest i løn, siger han om de sidste hektiske dage inden det hårdt trængte firma måtte smide håndklædet i ringen.
Basse Bergqvist har selv udviklet teknologien bag den boks, der dannede grundlaget for Dixa Net. I nogen tid havde han undersøgt markedet for, hvad der var behov for af ny software, og overvejelserne endte med konstruktionen af en boks, der fik navnet Dixa Intelligence. I oktober 2000 kom Bergqvist i kontakt med den engelske investeringsbank Beeson Gregory, som han hyrede til at finde kapital til projektet.
Der blev lavet budgetter for firmaets udvikling, og Beeson Gregory udarbejdede et prospekt til interesserede investorer, hvor økonomien i firmaet og den generelle situation på markedet for telekommunikation i Danmark blev gennemgået med en tættekam. Herefter lykkedes det at rejse, hvad der svarer til 36 millioner kroner i dagens kurs. Blandt investorerne var investeringsbanken og Basse Bergqvist selv.
Med base i et selskab indregistreret i England gik han derefter i gang med at opbygge en organisation i Danmark. Basse Bergqvist indgik en aftale om en årsløn på 2,7 millioner kroner med to års opsigelsesvarsel. Han hentede en række nøglemedarbejdere til firmaet til toplønninger og som prikken over i?et lejede han det mondæne Enrum Slot i Nordsjælland som hovedsæde. Pris: 6,3 millioner kroner om året.
Kunderne strømmede til
Dixa Net fik fra starten massiv omtale i medierne. Konkurrenter og eksperter måbede, og kunderne strømmede til for at blive skrevet op til en Dixa Boks, der ifølge firmaet ville give dem en fri telefon- og dataforbindelse døgnet rundt til en fast pris på 398 kroner om måneden.
Samtidig skete der ifølge Basse Bergqvist noget, der få måneder senere skulle få katastrofal betydning for selskabet. Ifølge Bergqvist har det hele tiden været meningen, at Dixa Net skulle have en ny tocifret kapitalindsprøjtning i millionklassen i april, men på grund af faldende aktiekurser på den amerikanske teknologibørs Nasdaq, rådede den engelske investeringsbank nu virksomheden til at afvente situationen, forklarer han.
I slutningen af maj begyndte pengekassen at tørre ud.
- Så sparede vi lidt og fik pengene til at strække lidt længere. I slutningen af juni gik vi i gang med en ny investeringsrunde, hvor jeg rejste Europa tyndt og lavede mere end 100 præsentationsshows. Sidst i juli løb vi helt tør for penge, og Beeson Gregory gav os et lån på 13 millioner kroner, hvoraf vi nåede at få en tredjedel.
Dixa Net behøvede godt 60 millioner kroner for at fortsætte, og det lykkedes rent faktisk at finde investorer, der ville pumpe de nødvendige midler i den fortsatte drift. En af investorerne var et finsk pensionsselskab. Problemet var, siger Bergqvist, at krisen på de globale aktiemarkeder blev stadig værre, og enden på det hele blev, at finnerne trak følehornene til sig. Det var torsdag 30. august.
Mislykket redningsforsøg
- Vi var nødt til at sige det til de andre investorer. Du er nødt til at være hudløst ærlig i sådan en situation, og vi havde to muligheder. Vi kunne finde en ny investor, eller vi kunne overbevise de andre om, at vi kunne lave det samme produkt for halvanden millioner pund mindre. Vi valgte det første, men det lykkedes ikke, siger Basse Bergqvist.
Set i bakspejlet mener han, at den eneste fejl, han har begået, er at tro på Beeson Gregorys råd om at udskyde anden investeringsrunde.
- Vi skulle have sikret os alle pengene med det samme, men vi kunne ikke forudse, at markedet ville vende, siger han.
Basse Bergqvist har tidligere afvist enhver kritik af, at omkostningsniveauet var for højt i betragtning af, at selskabet var i en opstartsfase. Efter at have fået det hele en smule på afstand, mener han stadig ikke, at det var tilfældet.
- Alt var belyst overfor investorerne, inden vi gik i gang, og derfor harmer det mig, at folk kritiserer vores forbrug. Jeg har personligt fået udbetalt nul kroner i løn. Prospektet, hvor I har læst om, at jeg havde krav på 2,7 millioner kroner om året, er fyldt med fejl. Det var slet ikke effektueret, siger Basse Bergqvist, der dog få øjeblikke senere erkender, at der eksisterede en aftale om aflønning af ham selv
- Det er rigtigt, at jeg havde en løn på 222.000 kroner om måneden (2,7 millioner kroner om året, red.), men jeg valgte at vente med at få udbetalt pengene til et senere tidspunkt af hensyn til selskabet, men også af andre årsager.
Hvad har du levet af, hvis du ikke fik løn?
- Jeg lever af at sælge teknologi. Jeg sælger min viden.
Basse Bergqvist har efter interviewet skriftligt uddybet sin lønaftale. I en mail skriver han, at "en væsentlig del af denne ikke-udbetalte løn var honorering for patenter og produktlicenser, som ikke blev honoreret på anden måde, og som var selve grundlaget for selskabets eksistens. Udviklingen af konceptet og teknologien har kostet mange, mange penge, og de skal jo tilbagebetales på én eller anden måde".
Slot med fibernet i baghaven
Om udvælgelsen af Enrum Slot som hovedsæde har Basse Bergqvist sagt, at det lå strategisk godt i forhold til Banestyrelsen, så Dixa Net kunne blive koblet på fibernettet. Samtidig var det hans vurdering, at det er vanskeligt at finde egnede lokaler på 3000 kvadratmeter, uden at der også følger en stor produktionshal med.
- Vi var meget tæt på at overtage Olicoms gamle lokaler, men det blev ikke til noget. Hvis vi skulle have lejet et sted i Tåstrup eller Ballerup, så ville det have kostet os 20-30 millioner kroner i gravearbejde, mens vi kunne nøjes med at bruge 12 millioner kroner på den allermest nødvendige teknologi på Enrum Slot.
Basse Bergqvist er ikke en mand, der kryber langs væggen, og det koster øretæver, erkender han.
- Der er nogen, der synes, at jeg har en høj levefod og store armbevægelser, men jeg ved ikke, om jeg er storskrydende. Jeg er den person, jeg er, på godt og ondt.
Selvom Dixa Net i sin nuværende fremtoning er stendød, så er det dog ikke det samme, som at Dixa Intelligence er begravet, understreger Basse Bergqvist, der ifølge ham selv stadig har et godt forhold til Beeson Gregory og de øvrige investorer bag Dixa Net.
- Jeg har talt med Beeson Gregory så sent som i går om, hvad der nu skal ske. Der er ingen, der har tænkt sig at rulle om på siden og dø. Det, der skete med Dixa Net, er en kalkuleret risiko. Det er ikke til at sige, hvad investorerne tænder på eller tænder af på.
Ideen bag Dixa lever endnu
Ifølge Basse Bergqvist har han fortsat rettighederne til Dixa boksen sammen med et konsortium bestående af en række investorer, og projektet er ikke lagt på is. Han vil dog ikke røbe detaljer om, hvem der støtter ham. Dog siger han, at det ikke er utænkeligt, at aktiviteterne bliver videreført i et andet af hans selskaber Dixa A/S, som i dag er tomt.
- Før man begynder at kigge fremad, må man kigge tilbage. Vi har konkrete planer, men det er for tidligt at udtale sig om. Først må jeg tage hånd om mine medarbejdere, lyder det kortfattede svar.
- Det er ikke særlig sjovt, men mine private følelser plejer jeg i min fritid. Det, der sker for mange, når de kommer i problemer, er, at de sætter sig ned og hyler. Der skiller jeg mig udfra mængden. Selvfølgelig er jeg ked af det og skuffet. Men heldigvis har jeg den psykiske styrke til at tage vare på ikke kun mig selv, men også på andre. Og det gælder først og fremmest mit personale og kreditorerne, siger Basse Bergqvist.
