Transportabelt trådløst netværk

Ovislink har gjort det let at tage et trådløst netværk med på rejsen.

Transportabelt trådløst netværk

Det er og bliver en fantastisk oplevelse at gøre sig fuldstændig fri af kablernes tyranni og bare sætte sig for at surfe overalt på et trådløst netværk.

Wi-Fi er rykket ind i danskernes hjem, og flere og flere virksomheder ser fidusen ved at sende netværkskablerne på pension.

Men der er stadig mange steder, hvor en netværksforbindelse er ensbetydende med et stik i væggen og lange Ethernet-kabler, eksempelvis på hoteller, i konferencecentre eller når man er på besøg hos svigerfamilien. Her kommer Ovislink Pocket AP ind i billedet.

Pocket AP er i bund og grund bare en trådløs enhed, der både kan være router, klient og basestation. Den adskiller sig dog fra andre lignende enheder ved at være væsentligt mindre. Faktisk er selve enheden ikke større end en pakke cigaretter, 8×6 centimeter og lidt over en centimeter i dybden.

Det betyder også, at både enheden, strømforsyningen og de to medfølgende kabler kan ligge i den lille taske, der følger med i pakken.

Enkel installation, ringe sikkerhed

Installationen af Ovislink Pocket AP er utroligt simpel. Normalt er det ret kompliceret eksempelvis at ændre en router til at være en basestation (accesspoint, AP). Det kræver, at man roder med firmware-indstillinger, IP-adresser og så videre, men Pocket AP er forsynet med en lille knap på bagsiden, som kan indstilles på enten Router, AP eller Client. Lettere kan det næsten ikke gøres.

I forbindelse med vores test prøvede vi både at tilslutte enheden som router til en almindelig ADSL-forbindelse samt som basestation til et større virksomhedsnetværk.

Begge dele fungerede uden problemer, og både rækkevidde og hastighed på netværket var overraskende tilfredsstillende.

Vi kunne kun konstatere en forskel på ca. 10 meter i rækkevidden på OvisLink’en og en Linksys WRT54G-router. Pocket AP understøtter IEEE 802.11g-standarden, der teoretisk set giver hastigheder på op til 54 Mbps. 802.11g er bagudkompatibel, så man kan også bruge 802.11b-enheder sammen med AP’et. Hastigheden kom dog aldrig nogensinde op i nærheden af de 54 Mbps, men svingede snarere omkring det halve, når forbindelsen var i top.

Det bekræfter blot, at trådløse netværk fortsat ikke er velegnede til at overføre store mængder data.
På sikkerhedsfronten er der dog et par problemer.

Der er som standard ikke slået nogen form for kryptering til, selv om Pocket basestationen både understøtter 128-bit WEP-kryptering, WPA-PSK og 802.1x Radius.

Det betyder, at man faktisk åbner fordøren til sit netværk, så snart man sætter stikkene i Pocket AP. Og den medfølgende manual er hverken særlig let at forstå eller hjælpsom med gode råd til, hvordan man bedst sikrer sit netværk mod fremmede.

Perfekt til X-Boxen

Udover at Pocket AP er en glimrende rejsekammerat, så betyder den lille størrelse, udover muligheden for at trække strøm fra en USB-port, at den også er oplagt til at koble eksempelvis sin X-Box 360 på det trådløse netværk.

Den lille basestation kan let gemmes bag fjernsynet, og man slipper for at trække kabler i hele huset.
Der er dog ingen tvivl om, at det er i rejsebagagen, at Ovislink Pocket AP kommer til sin ret.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

SAP Project Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere