Ret op på små skævheder

Det er sjovt at fotografere digitalt, for det giver så mange mulig­heder – både under optagelse og ved efterbehandlingen. Her ser vi på nogle Photoshop-teknikker, der kan bruges til at få det bedste ud af de digitale fotografier.

Ret op på små skævheder

Ofte kommer man hjem fra ferien med et knaldgodt billede, som bare er blevet underbelyst. Hvordan kan man rette op på det? Eller hvad med at gøre lidt ekstra ud af et portræt, inden det printes?

Det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt at trykke på delete-knappen, i mange tilfælde kan billederne sagtens reddes. I denne artikel ser vi på, hvordan problemerne kan løses med de effektive værktøjer, der gemmer sig i billedbehandlingsprogrammet Photoshop.

Underbelyste billeder

Et af de allermest almindelige problemer er underbelyste optagelser. Sagen er, at vi almindeligvis benytter fuldautomatiske kameraer. Dermed overlader vi lysmålingen og alle de dermed følgende indstillinger til kameraets billedcomputer.

Kameraet har normalt held med at ramme den rigtige eksponering; men når det er i tvivl, vælger det gerne at underbelyse optagelsen. Det skyldes, at man lettere kan rette op på underbelyste end på overbelyste optagelser.

Hvis for eksempel en himmel "brænder ud i rent hvidt", som man siger, når den bliver overbelyst, så kan man ikke redde den. Bliver den derimod for mørk, så kan den altid lysnes i et program som Photoshop. Her følger et par eksempler på, hvordan vi korrigerer underbelyste optagelser

Funktionen niveauer

Photoshop har en lang række fremragende værktøjer, som kan rette op på belysningen. Et godt sted at starte er med en funktion som Niveauer. Den er nok det mest enkle og effektive justeringsværktøj i Photoshop, og man kan tit komme langt alene med det.

Funktionen Niveauer benytter sig af et såkaldt histogram. Det er en visuel fremstilling af, hvordan farvetonerne fordeler sig i det pågældende billede. De mørke toner afbildes til venstre i histogrammet, og de lyse til højre. Midt i histogrammet ses mellemtonerne, og dem vil der ofte være flest af.

Histogrammet er let at aflæse, når man lige lærer det at kende. Hvis histogrammet for eksempel har slagside mod venstre, er der sandsynligvis for mange mørke pixels i billedet – og så er det underbelyst.

Histogrammet kendes fra de fleste kameraer, hvor det kan bruges til at vurdere, om optagelsen bliver velbelyst. “Bjerget” skal ideelt være jævnt fordelt i hele spektret fra venstre (de mørke billedområder) til højre (de lyse billedområder).

På næste side ser vi på et typisk, let underbelyst foto, som er meget let at justere op til en flot belysning. Det kræver faktisk kun én museoperation i dialogboksen Niveauer:

Intelligente justeringer

Der er masser af måder at justere lys på – ikke mindst i et program som Photoshop. Funktionen Niveauer er nok den letteste at gå til, men mange professionelle foretrækker funktionen Kurver (på engelsk Curves). Den løser i princippet samme opgave som Niveauer, men er på mange måder mere fleksibel.

En anden mulighed er den “intelligente” funktion Skygge/fremhævet område (Shadow/highlight på engelsk), som findes i de seneste udgaver af Photoshop.

Det er en mekanisme, der selv analyserer billedets forskellige områder med henblik på at hente detaljer frem i de mørke områder. Nogle fotografier må jo gerne være mørke, men man vil alligevel gerne kunne se detaljer i skyggeområderne.

I den type fotografier kan funktionen Skygge/fremhævet område være ganske genial.

Portrætoptimering

Man kan gå til portrætfotografen og for eksempel få børnene foreviget under glas og ramme. Men har man sine egne digitale optagelser af ungerne, er det let at lave et flot ”farmorbillede”, der vil vække stor jubel ved kakkelbordet.

Når vi ønsker at portrættere en person, så skal billedet entydigt handle om personen og ikke andet. I traditionelt portrætfotografi anvender man en stor blændeåbning for at sløre baggrunden.

Stor blænde – som F2,8 – giver lille dybdeskarphed. Men mange digitale kameraer er slet ikke gode til det; det er umuligt at sløre baggrunden med dem. Heldigvis er det let at sløre eller udtone en baggrund i Photoshop, og der også andre tricks, man kan bruge til at få mere fokus på personerne.

Det er fikst at gøre det hvide i øjnene mere hvidt. Dette trick virker altid; det gør personerne mere vågne og dermed attraktive. Det er også en god ide at gøre tænderne hvidere, ­ligesom man kan fjerne hår, der distraherer.

I det følgende forløb arbejder vi videre med portrættet af Merete, som til sidst skal udtones i kanten, så det ligner et gammeldags portrætfoto.

Skæve linjer

Kender du de skæve optagelser? Nogle fotografer kan øjensynlig ikke holde kameraet vandret. Horisonten kan hælde så meget nedad, at man er lige ved at blive søsyg. Det kan også rettes i Photoshop.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere