1 / 13
ASUS NX90 er en bærbar, der på alle måder er anderledes på den gode måde.
Det skyldes først og fremmest, at det er David Lewis, der har designet den - han er manden bag en række af Bang & Olufsens mest kendte produkter, og inspirationen er da heller ikke til at tage fejl af.
2 / 13
Selv prisen er inspireret af B&O. Vil man have fingrene i en NX90 med en 18,4 LED-skærm, seks gigabyte RAM, 500 gigabyte harddisk og en Core i7-processor fra Intel, må man slippe i omegnen af 17.000 kroner.
3 / 13
(Foto: ASUS (PC World))
Mens NX90 er en smuk og kraftfuld computer, så er den ikke specielt let at bære rundt på.
Vægten lyder på 4,4 kilo.
4 / 13
Sony har med Vaio-computerne formået at forene et flot design med stærk hardware.
Vaio Z-serien hører til noget af det ypperste, japanerne kan præstere.
Har man lige omkring 21.900 kroner for meget liggende under hovedpuden, kan man købe en Vaio Z bærbar med en 13.1 tommer LED skærm.
5 / 13
For de 21.900 kroner får man Intels i7 processor på 2,8 GHz og seks gigabyte RAM. Man får også 256 gigabyte solid state disk og indbygget Turbo 3G-modem.
Når man ser på, at vægten samtidig er holdt nede på blot 1,43 kilo, er det svært at brokke sig. Det skulle da lige være over prisen.
6 / 13
HP's Envy-serie har opnået en del opmærksomhed for det flotte design og de hardwaremæssigt gode specifikationer.
Den vejledende pris for den dyreste model af Envy 14 lyder på 13.499 kroner.
7 / 13
For 13.499 kroner penge får man blandt andet en Intel Core i5-processor på 2,53 GHz, seks gigabyte RAM og 500 gigabyte harddisk.
Vægten lyder på 2,4 kilo, hvilket er i den høje ende.
8 / 13
Taler man "state of the art"-design, er det svært at komme uden om Apple, der har for vane at føre an på den front.
MacBook Air var, da den første version blev lanceret i lanceret i 2008, noget af det absolut letteste og minimalistiske, man kunne finde i kategorien bærbare computere.
9 / 13
I efteråret 2010 kom der nye modeller af MacBook Air. Vil man have en model på 13,3 tommer med 2.13 GHz Intel Core 2 Duo-processor, fire gigabyte RAM og solid state-disk, må man slippe 13.759 kroner.
10 / 13
En MacBook Air med en 13-tommer skærm er kun 1,7 centimeter høj og vejer blot 1,32 kilo.
11 / 13
IBM's bærbare ThinkPads blev lanceret tilbage i 1992. I 2005 overtog kinesiske Lenovo forretningen, og selskabet har formået at videreføre de populære business-bærbare.
Et bud på en lækker ThinkPad kunne være X201. En sådan maskine med 12.1 tommer TFT-skærm, 2.66 GHz Intel i7 prosessor, fire gigabyte Ram og 320 gigabyte harddisk koster omkring 16.000 kroner.
12 / 13
Nogle vil mene, at de sorte, kantede ThinkPad-computere ikke helt kan matche andre dyre bærbare, hvad angår design, men kvaliteten kan ingen anfægte.
13 / 13
...og så er der jo lige denne der lille røde knap, som altid kendetegner en ThinkPad.
En TrackPoint kaldes den også.