1 / 10
Har du robot-fobi, så får du med garanti mareridt af spil-musen R.A.T. 9, hvilket i øvrigt er et spøjst navn til en mus.
Det er Mad Catz, igen et spøjst navn til en muse-fabrikant, der har fremstillet den tilpasningsvenlige mus.
Her kan alt justeret, så det passer til spillerens ønsker og behov, men den ligner stadig noget, der er hentet fra Transformers.
Galleriet er skabt i samarbejde med IDG i Norge
2 / 10
Chef-stol i Star Trek? Næ, det er nærmere et joystick i kæmpestørrelse med indbygget siddemulighed.
Spilleren kontrollerer selv bevægelserne i spillet via sin position i stolen. Når man flytter sig rundt i stolen, så følger bilen, flyet eller personen i spillet bevægelsen.
3 / 10
Hvis du hører til blandt dem, der sidder og venter på næste version af Mechwarrior Online, så kan du bruge ventetiden på at fintune denne basestation fra Razer.
Den giver fuld kontrol over spillet med mekanisk tastatur, joystick med feedback og en ekstra otte-tommer skærm. Et produkt, der er fintunet til et spil.
4 / 10
Sort med skarpe kanter. Næsten truende.
I øvrigt en af de hurtigste routere, som den amerikanske udgave af PC World har testet, så det indre følger fint med.
5 / 10
Når dine data rejser ved høje hastigheder, så kan motoren have brug for at blive svalet. Her kommer den smukke processor-køler Thermaltake V1 ind i billedet.
Den er designet til at aflede varmen fra en overophedet (og måske overclocket) processor. De lange finner og den ultrablanke overflade, der udsender et blåligt lys, emmer af overnaturlige kræfter og rumstation.
6 / 10
Igen et science fiction-produkt fra Mad Catz, som nemt kunne klemme sig ind i en Alien-film.
Tastaturet ligner noget som agent Ripley (spillet af Sigourney Weaver) kunne taste nye koordinater til flugt-fartøjet ind på.
7 / 10
Synes du, at din computer skuler ondt efter dig, så kommer den nok fra Alienware.
Firmaet har, som navnet nok antyder, specialiseret sig i futuristisk kabinet-design, der leder tankerne hen på et parallelt univers.
8 / 10
Et trådløst tastatur i lommeformat, der giver fuld kontrol over din pc og dit underholdningscenter.
Logitech diNivo ligner nu mest af alt en fjern slægtning fra Star Trek eller måske en opdateret version af Nokias Communicator.
9 / 10
En hunræv fra det ydre rum? Der er en vis retro-science fiction-stemning over dette headset fra Neuroware.
I følge producenten vil ørerne signalere din sindstilstand. Hvis du er stresset, vil de stritte lige op i luften, hvis du er afslappet, vil de ligge ned - præcis som på en kat.
Det vil med garanti vække opsigt i enhver reception.
10 / 10
Højttalere bragt til jorden af rumvæsner med flair for design.
Den følelse er let at få, når man ser smukke Soundsticks fra firmaet Harmon Kardon.
Designet har i øvrigt betydet, at Harmon Kardons elektronik indgår i den permanente del af samlingen på det prestigefulde Museum of Modern Art i New York.