1 / 11
I disse år bevæger alting sig over mod de mobile platforme, og udviklings-selskaber er hele tiden på udkig efter gode platforme at udvikle deres mobile applikationer på.
Der er mange muligheder. Vi har kigget nærmere på nogle af dem.
Klik videre for at se de 10 mobile udviklingsplatforme, der lige nu er blandt analysehuset Gartners favoritter.
Skrevet i samarbejde med [url=Computerworld News Service/Thor Olavsrud.
2 / 11
Sammenlignet med mange af de øvrige it-giganter, var tyske SAP meget tidligt ude med sin satsning på mobility.
Selskabets seneste platform, Sybase Unwired Platform, er blevet ret kraftigt videreudviklet siden lanceringen i 2010.
I dag er der tale om et fleksibelt udviklingsmiljø med plug-ins til blandt andet Eclipse og Visual Studio.
Det kan forekomme sværere at lære at arbejde med Sybase Unwired Platform. Alligevel er der tale om en rigtig god løsning til ikke mindst løsninger inden for mobil bredbånd.
Skrevet i samarbejde med [url=Computerworld News Service/Thor Olavsrud.
3 / 11
Adobe Systems købte Nitobi Software i slutningen af 2011. Nitobi stod bag udviklingen af PhoneGap-frameworket.
PhoneGap anvendes til at pakke HTML5-apps ind i de oprindelige containere.
Man kan eksempelvis indpakke mobile web-applikationer, der er udviklet på andre platforme som Sencha, Dojo og jQuery.
PhoneGap fås i versioner til Windows, Linux og Mac OS.
Skrevet i samarbejde med [url=Computerworld News Service/Thor Olavsrud.
4 / 11
Kony blev lanceret i 2007 og var dengang rettet mod konsum-orienterede applikationer.
Siden er der blevet indarbejdet en række B2E-rettede funktioner.
Kony-platformen retter sig ikke mindst mod projekter, hvor der er behov for at anvende en række oprindelige features fra en vifte af mobile apparater.
Kony-miljøet kan anvendes til på samme tid at bygge apps til tablet-computere, smartphones, mobile browsere og desktop-browsere og så deploye til hele molevitten på én gang.
Skrevet i samarbejde med [url=Computerworld News Service/Thor Olavsrud.
5 / 11
jQuery er non profit-organisationen Software Freedom Conservancys open source-projekt.
jQuery Mobile er et godt bud for organisationer, der har brug for et open source-baseret, mobilt web-framework.
Her får man mulighed for at anvende HTML, JavaScript og CSS til at bygge interaktive mobile web-sider til en bred vifte af smartphones.
Med PhoneGap kan man bygge hybrid-løsninger.
Skrevet i samarbejde med [url=Computerworld News Service/Thor Olavsrud.
6 / 11
Sencha overfører en web-orienteret tilgang til udviklingen af mobile applikationer.
Det gør løsningen god for organisationer med masser af ekspertise inden for web-applikationer og JavaScript.
Sencha Touch-frameworket er baseret på HTML5.
Sencha indgik for nogle måneder siden aftale med SAP om, at SAP-kunder kan anvende Sencha Touch til at bygge i og integrere med SAP-løsningen, , Sybase Unwired Platform eller SUP.
Skrevet i samarbejde med [url=Computerworld News Service/Thor Olavsrud.
7 / 11
Appcelerators Titanium mobil-platform bygger på Eclipse og kommer med pre-integrerede cloud-tjenester og et ganske stort bibliotek med applikations-udvidelser.
Appcelerator har fornylig indgået tæt partnerskab med SAP. Det betyder, at SAP-kunder får mulighed for at bygge applikationer til SAP's SUP-løsning i Appcelerators Titanium.
Skrevet i samarbejde med [url=Computerworld News Service/Thor Olavsrud.
8 / 11
Tyske SAP købte Syclo for et par måneder siden.
Selskabet specialiserede sig oprindeligt i udvikling af mobile løsninger til hårdtslående brancher ude 'i marken,' men har siden udvidet sit fokus til at dække alle de mest udbredte mobile styresystemer.
Løsningen Agentry MADP er en fin løsning til B2E-applikationer.
Agentry MADP er ikke mindst god til at understøtte hybride applikationer og web-orienterede applikationer.
Skrevet i samarbejde med [url=Computerworld News Service/Thor Olavsrud.
9 / 11
Antenna Mobility Platform kan være et godt valg for selskaber og organisationer, der skal bygge en hel stribe cloud-applikationer til en vifte af forskellige mobile apparater.
Antenna Mobility Platform - eller AMP - består af et udviklings-miljø samt en skalerbar cloud-service.
Løsningen kan suppleres med AMPchroma, der er en helt ny mobil cloud-løsning.
Skrevet i samarbejde med [url=Computerworld News Service/Thor Olavsrud.
10 / 11
Dojo Mobile er et open source-baseret udviklings-framework, der supporteres af Dojo Foundation.
Løsningen findes i både en gratis version og en betalingsversion som en del af IBM's WebSphere.
Løsningen egner sig ikke mindst til organisationer, der har brug for en relativ ukompliceret løsning.
Her kan du anvende både HTML, JavaScript og CSS til at bygge interaktive mobile web-sider til både desktop og mobiler.
Skrevet i samarbejde med [url=Computerworld News Service/Thor Olavsrud.
11 / 11
Verivo Software har specialiseret sig i letvægts-applikationer.
Det gør løsningen til et oplagt valg for virksomheder, der skal have understøttet en bred vifte af enheder og plartforme, selv om de har begrænsede udviklings-ressourcer.
Skrevet i samarbejde med [url=Computerworld News Service/Thor Olavsrud.