1 / 11
Noget af det mest brugte - og alligevel undervurderede - tilbehør er den simple USB-nøgle.
Alle modeller har overordnet set det samme formål - at gøre det let for dig at bære data frem og tilbage. Det er noget, som vi alle gør engang imellem.
Der er dog forskel på USB-nøgler og hvis du synes, denne opgave trænger til lidt kulør, så kan det også lade sig gøre.
Vi har gennemsøgt internettet efter nogle af de fedeste, skøreste og mest funky flashdrev, der findes. Hvis du er ude efter noget sjovt og forfriskende, så er der en god chance for, at du finder det her.
På billedet her ser du Will Rockwells "Fancy Victorian"
Skrevet af Computerworld News Service/ Paul Lilly.
Oversat af Thomas Bøndergaard.
2 / 11
Vi er vilde med alt ved denne USB-nøgle: Lige fra udseendet til det faktum, at den er et stykke ægte BMW-tilbehør. Prisen er også fjong.
Med en USB-nøgle, der er en tro kopi af nøglen til en BMW M6 cabriolet lige fra mønstret af kulfibre på fronten til BMW M-logoet på bagsiden, vil det ved første øjekast se ud, som om du faktisk kører denne bil.
Med denne USB-nøgle får du således del i den prestige, det giver at eje en BMW, men for en brøkdel af prisen og med ekstra mulig for at tage backup af dine data.
BMW, cirka 222 kroner for otte GB.
Skrevet af Computerworld News Service/ Paul Lilly.
Oversat af Thomas Bøndergaard.
3 / 11
Du behøver ikke at være voldeligt anlagt for at værdsætte de subtile budskaber, som en USB-nøgle udformet som et projektil i skinnende guld kan sende.
Tænk over det: Hvis en kollega får den idé at snage i, hvad du har i skrivebordsskuffen, så kan det nok få ham på andre tanker, når han ser et gyldent projektil stå ved siden af dit tastatur.
Der følger en nøglering med USB-nøglen, som har skruehætte for at beskytte USB-stikket mod støv og snavs, og som kan lagre op til otte GB.
Amazon, cirka 60 kroner.
Skrevet af Computerworld News Service/ Paul Lilly.
Oversat af Thomas Bøndergaard.
4 / 11
Dette multifunktionelle tilbehør fra LaCie er så vildt, at vi ikke kan forstå, hvorfor der ikke har været med i en James Bond-film..
Tilbehøret er udformet som et kreditkort, så det kan bæres i en pung.
Det indeholder en lille USB-nøgle på fire eller otte GB, som kan modstå vand og ridser.
Har du ikke adgang til en pc? Ikke noget problem. Du trækker bare den integrerede kuglepen og notesblok ud, så du hurtigt kan nedfælde telefonnumre eller andre hemmelige oplysninger. Der er her tale om et fornemt møde mellem old school og det moderne.
LaCie, cirka 60 kroner for fire GB og 90 kroner for otte GB.
Skrevet af Computerworld News Service/ Paul Lilly.
Oversat af Thomas Bøndergaard.
5 / 11
Enhver liste af denne slags skal indeholde mindst ét aktuelt indslag og der er to grunde til, at vi har valgt gangnam style.
Vi kan hverken få denne sang eller Psys fjollede dans ud af vores hoveder.
For det andet er det den mest sete video på YouTube med næsten en milliard visninger.
Det betyder, at der er en vis sandsynligvis for, at gangnam style og denne USB-nøgle stadig vil være relevant om et år.
USB Geek, fra cirka 100 til 200 kroner for fire til 32 GB.
Skrevet af Computerworld News Service/ Paul Lilly.
Oversat af Thomas Bøndergaard.
6 / 11
Undskyld mig. Er det en hot wing, du presser ind i min computer?
Hvis du kommer i tvivl om, hvorvidt det her er en hotwing eller en USB-nøgle, så er det bedst at vente med at proppe den i munden, til du ved, om det er mad, du har med at gøre med.
Det er dog lettere sagt end gjort med disse USB-nøgler fra Brando Workshop, der ser velsmagende ud.
De fås i tre varianter - kyllingevinge, kyllingunderlår og BBQ-svinekød - der alle er tilgængelige i størrelser fra to til 32 gigabyte.
Brando Workshop, fra cirka 85 til 200 kroner.
Skrevet af Computerworld News Service/ Paul Lilly.
Oversat af Thomas Bøndergaard.
7 / 11
Der er en grænse for, hvor mange ting og sager vi kan få plads til i vores lommer, men hvordan vælger man, når der er så meget, der er uundværligt at have på sig til hver en tid?
Det er vigtigt aldrig at forlade sig hjem uden sine data. Man ved aldrig, hvornår man får brug for dem.
Samtidig ville det være en frygtelig situation, hvis man pludselig stod med en flaskeøl i hånden uden nogen måde at lukke den op.
Den eneste logiske løsning er selvfølgelig at kombinere en USB-nøgle og en oplukker. Med denne model fra Satzuma kan du bære rundt rundt på fire GB PowerPoint-præsentationer og alligevel være klar til at knappe op, når det bliver tid til en fyraftensøl.
Der findes masser af varianter overalt på nettet.
Altex Computers, cirka 90 kroner.
Skrevet af Computerworld News Service/ Paul Lilly.
Oversat af Thomas Bøndergaard.
8 / 11
Du kommer ikke om bord på et fly med en schweizerkniv i lommen. Du bør dog ikke få nogen problemer i lufthavnen med Victorinox Flash Flight, som hverken har knivblad eller saks.
Derimod indeholder den en USB-nøgle på op til 16 GB, en nøglering, en lille men ekstremt skarp LED-lygte og en kuglepen. Der er med andre ord tale om en schweizerkniv til kontormiljøet.
The Swiss Knife Shop, fra cirka 230 til 630 kroner for fire til 16 GB
Skrevet af Computerworld News Service/ Paul Lilly.
Oversat af Thomas Bøndergaard.
9 / 11
Vidste du, at R2-D2 har fået en plads i Robotternes hall of fame?
Det er sandt og desuden ret imponerende for en lille robot, der taler et sprog, kun C-3PO lader til at forstå. Hvis du er fan af Star Wars-universet - og i særdeleshed R2-D2 - så er det faktisk denne flashhukommelses-baserede droid, du leder efter.
Robotten fås i modeller med otte til 64 gigabyte lagerplads og indeholder tematiske skrivebordsbaggrunde, ikoner og lyde.
Hvis du ikke er Star Wars-fan, så kan vi oplyse, at Mimoco også forhandler adskillige andre franchise-USB-nøgler heriblandt karakterer fra DC Comics og Transformers. De fleste inkluderer tematisk indhold.
Mimoco, fra cirka 115 til 400 kroner.
Skrevet af Computerworld News Service/ Paul Lilly.
Oversat af Thomas Bøndergaard.
10 / 11
Will Rockwell laver nogle af de flotteste USB-nøgler i steampunk-stilen.
The Monarch er bygget af brasiliansk kirsebærtræ og har indbygget lys og stilmæssige elementer såsom kølerør, tandhjul og mange andre utroligt fine detaljer udført i messing, som kun fås i enestående håndlavede produkter som denne USB-nøgle.
Hver eneste af Rockwells håndlavede USB-nøgler - der er adskillige til salg - er signeret, dateret og indeholder et fotoalbum af hans andre arbejder samt skrivebordsbaggrunde i steampunk-tema.
Will Rockwells Etsy Store, cirka 690 kroner.
Skrevet af Computerworld News Service/ Paul Lilly.
Oversat af Thomas Bøndergaard.
11 / 11
Det er ikke alle superhelte-film, vi er helt tilfredse med, men Marvel og Disney har gjort et godt stykke arbejde med The Avengers.
Denne film har været den hurtigste til at indbringe en milliard dollar, måske fordi den har så mange forskellige karakterer, at alle kan finde én at identificere sig med.
Bliver du hurtigt vred som Hulk eller går du mere op i altid at have det sjovt som Iron Man?
Ligegyldig hvilken superhelt, der er din favorit, så findes der en USB-nøgle til dig.
De er alle klar til at beskytte dine data med vandtæt og stødsikkert design. Vi ville heller ikke forvente andet af tegneseriehelte.
Fancy, cirka 155 kroner for otte GB.
Skrevet af Computerworld News Service/ Paul Lilly.
Oversat af Thomas Bøndergaard.