Flere og flere klimabevidste forbrugere ønsker at forlænge levetiden på deres produkter ved at reparere frem for at kassere. Det stiller nye krav til producenternes it-systemer, for mens det er en simpel ting at håndtere nye returvarer, er det en helt anden sag at administrere returlogistik for brugte varer.
Af Lars Kaaberbøl Kristensen, Senior Principal Solution Architect, IFS
Ifølge en undersøgelse fra maj 2020 offentliggjort i Journal of Sustainability Research er der sket et skred i forbrugernes holdning til bæredygtighed. Hvor bæredygtighed tidligere blev anset for vigtig blandt forbrugerne, sætter de nu handling bag og ændrer deres indkøbsvaner. Dette skifte har stor betydning for erhvervslivet. Bæredygtighed er ikke længere en vision, man kan nøjes med at anprise i skåltaler og corporate feel-good programmer. Bæredygtighed er nu et konkret og vigtigt konkurrenceparameter.
Der er flere steder, virksomheder kan sætte ind for at reducere deres klimapåvirkning. Man kan modernisere sit produktionsudstyr og optimere produktionsprocesserne, så omfanget af spildproduktion formindskes. Man kan også indsamle og genanvende materialer i ny produktion, som vi kender det fra papir- og emballageindustrien. Det ændrer produktlivscyklussen, men er forholdsvis enkelt at administrere, når processerne er på plads.
Returlogistik er en vanskelig disciplin
Anderledes kompliceret er det, når produkter har en vis værdi og enten kan repareres eller opgraderes, før de på ny skaber værdi for forbrugerne. De fleste producenter i dette felt er hverken teknologisk eller systemmæssigt klar til at håndtere dette flow. I en undersøgelse, IFS gennemførte blandt ledere i industrien i 2018, svarede blot ti procent af deltagerne, at deres softwareinfrastruktur kunne håndtere returlogistik ”meget godt”. Over 37 procent svarede, at deres software ligefrem forhindrede dem i at få succes med returlogistik.
Producenterne slipper ikke for at foretage investeringer her, for forbrugerne vil i stigende grad returnere produkter, som de ikke ønsker at smide dem ud. Logistikekspert Bob Trebikcock har i analyser fundet frem til at:
I 2027 vil værdien af returprodukter runde tæt ved en billion USD.
I dag returneres ca. 30 procent af alle e-commerce varer, mens 10 procent offline-køb sendes retur.
50 procent af de returnerede varer kan ikke sælges igen til den fulde pris.
Når den brugte vare kommer retur..
Uanset om en producent får et brugt elektronikprodukt retur, en controller til noget produktionsudstyr eller en mobiltelefon, så medfører det en række håndteringsmæssige udfordringer. Ønsker kunden fortsat at beholde produktet? Skal der finde en refundering sted, og skal denne gå direkte til kunden eller en tredjepart, som tager produktet tilbage og lagerfører det hos sig? Skal kunden have et erstatningsprodukt, eller skal det tilbageleverede produkt opgraderes? Det er væsentligt mere kompliceret at håndtere, end nye produkter der returneres, som kan føres direkte tilbage til lageret og gensælges.
Endnu mere kompliceret bliver det, hvis der er tale om industrielle produkter, som skal opgraderes hos kunden. Det medfører et returflow af reservedele og komponenter, som ofte går via en tredjepart, der forestår opgraderingsarbejdet. Producenten skal i det tilfælde både håndtere indkommende returkomponenter og refundere hver leverandør i forhold til de aftaler og policies, der gælder i hvert tilfælde. Mange af de returnerede komponenter skal måske repareres og efterses, hvilket igangsætter endnu en stribe processer, der skal håndteres.
Serialisering
I nogle tilfælde genanvender producenter kernen i deres produkt. De stripper det for brugte dele og mindre slidstærke komponenter, genopbygger produktet og returnerer det til kunden. Ofte har kunden krav på at få præcis de samme dele tilbage efter opgraderingen, hvilket medfører krav om serialisering, så servicekontrakter og garantier overholdes.
Rejsen mod en ansvarlig, cirkulær økonomi til gavn for klimaet foretages ikke over natten. Men fremadskuende producenter forbereder sig nu. I takt med at det cirkulære tankesæt vinder frem, vil det påvirke mere end blot de returlogistiske processer. Produktdesigns, materialevalg og måden produkter sælges på vil ændre sig, så produkternes samlede miljøpåvirkning bliver mindre og mulighederne for genproduktion forbedres. Men returlogistik er sandsynligvis den mest universelle disciplin, producenterne skal mestre.
