Artikel top billede

Bagmandspoliti undersøger HP-opkøb

Britiske myndigheder efterforsker sag om regnskabssvindel forud for HP's køb af Autonomy. Tidligere Autonomy-boss byder undersøgelsen velkommen.

En talsmand for den tidligere topchef i det britiske softwarefirma Autonomy, Mike Lynch, kunne i går bekræfte, at det britiske bagmandspoliti - Serious Fraud Office (SFO) - har taget fat på en kulegravning af Autonomys regnskaber og bogføring forud for HP's opkøb af selskabet tilbage i august 2011. Det skriver amerikanske crn.com.

Ifølge talsmanden byder den tidligere Autonomy-chef myndighedernes undersøgelse velkommen og fastholder samtidig, at HP's beskyldninger om regnskabsfifleri i Autonomy er ubegrundede.

"Vi har allerede i december bedt om at møde med dem (SFO, red,), fordi vi ønsker at kende indholdet af HP's vage beskyldninger, og fordi vi ønsker en mulighed for at svare på dem," lyder i en udtalelse fra talsmanden.

"Vi er fortsat overbeviste om, at HP's beskyldninger er ubegrundede. Vi ser frem til at få løst op på situationen så hurtigt som muligt," hedder det videre i udtalelsen.

Beskyldningerne om, at den tidligere ledelse i Autonomy har fiflet med regnskaber og bogføring, kom frem i november i fjor i forbindelse med, at HP nedskrev værdien af Autonomy med hele 29 milliarder kroner. Det kan du læse om her.

De britiske myndigheder har samtidig bekræftet, at man er i gang med en efterforskning. Myndighederne understreger dog, at "åbningen af en kriminal-efterforskning ikke betyder, at personer er skyldige, eller at der overhovedet er begået en forbrydelse".

CRN.com citerer dokumenter fra HP, hvoraf det fremgår, at de britiske myndigheder har undersøgt sagen siden begyndelsen af februar.

Også det amerikanske Justitsministerium og det amerikanske børstilsyn SEC har fat i sagen om den påståede regnskabssvindel i Autonomy.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan vil AI-assistenten Microsoft Copilot transformere processer og dit arbejdsliv

Med Microsoft Copilot får du for første gang en intelligent, personlig assistent ved hånden, som kan løse opgaver og lette hverdagen. Få inspiration til, hvordan Copilot kan automatisere rutineopgaver og transformere din hverdag.

18. juni 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

20. juni 2024 | Læs mere


Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere