Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Gofredag og velkommen til Pinsen, nu med fremragende vejr.
Som så ofte før vil jeg opfordre jer til at (forsøge at) gøre noget, som jeg ikke kunne finde på. Så skal det nok blive en fornøjelig, forlænget weekend igen.
Der er altid billige rosé-vine i supermarkederne, og de kan jo køles ned, bare for at nævne én ting.
Men livet er jo ikke lutter lagkage, som min ven D sagde i gymnasiet - der KAN forekomme enkelte kiks, og i dag handler det blandt andet om en rådhuskælder, en ledende direktør, DR’s kejservævertrick for at vinde MGP, kunsten at SITR’e, et statsligt lønsystem UDEN personafhængigheder, ugens mange AI-nyheder OG ikke mindst totalt usikker VPN.
I en kælder…
Så’n nogen som os ved jo godt, at Frederiksberg Rådhus havde en hemmelig bunker under sig, der skulle stå for luftforsvaret af København og omegn, når sovjetterne kom stormende.
Men der er også det fremragende serveringssted Rådhuskælderen, og dér har Liberal Alliance Frederiksberg holdt nogle interessante debataftener, inklusive i onsdags, hvor de sammen med LA Digital - et beskidt dusin af LA-medlemmer med det gode menneske Jens Roed Andersen i spidsen - havde debatmøde om emnet: “Værdien af et privatliv i et digitaliseret samfund” med overskriften “Overvågning er ikke lig med frihed”.
Sådan.
Én ting var, at panelet var ret heftigt:
- Anders Kjærulf (analogiseringsstyrelsens departementschef),
- Allan Frank fra Datatilsynet (man får lyst til at spille Sharp Dressed Man med ZZ Top, når man ser ham),
- Pernille Tranberg (selvstændig og knivskarp forkæmper for privacy),
- Martin Ruby (kommunikations-boss fra Facebook og den modigste mand i rummet) og
- Le Gammeltoft (kommunikations-boss fra Netcompany, der desværre måtte melde afbud grundet datterens håndboldskade - sport ER ikke sundt, som jeg altid siger).
En helt anden ting er, at grundet fire-fem afbud fra mulige moderatorer havde Jens spurgt mig, om jeg skulle noget særligt den aften.
Jeg må også sige, at ordet “moderator” nok ikke er det første ord, som en generativ AI-model ville kaste efter mit navn, men selvfølgelig sagde jeg da ja.
Og det blev en fest.
Anders leverede et Dan Turell-gå-hjem-indlæg, som jeg bliver nødt til at få ham til at sætte en rytmebox til en dag, Allan Frank var som altid skarp, vittig og gentleman til fingerspidserne, og så har han brygget øl i et 80-liters anlæg på 2. sal i en lille lejlighed i de sidste mange år, og der er ikke elevator i ejendommen!).
Pernille punchede så det rungede, og og Martin Ruby, der blev next-level prügelknabe den aften, gjorde det også fremragende.
Det var faktisk ret stort
Som altid kunne min hustru fint summere aftenen op med en bemærkning om, at jeg godt nok havde begået nogle fejl undervejs, og at emnerne privatliv, overvågning og digitalisering ikke var nye, men at hun kom derfra med nogle nye vinkler og gode argumenter på områderne.
Så bliver det da ikke større.
Det var en god aften, og med lidt held er det lykkedes at filme det og optage lyden - og SÅ skal der dæl’me laves deepfakes, venner!
En ledende direktør
Vi tager lige et muntert indslag, før vi tager et rigtigt sjovt indslag:
Mange titler er ikke beskyttede. For eksempel generaldirektør eller overdirektør, som Bettina Aller udnævnte sig selv til.
Men “ledende direktør” var nyt for mig.
Det KAN være en selvmodsigelse i en del fedtbikse, både private og offentlige, men nok snarere skal opfattes som en tautologi (I ved: “deja vue all over again”, osv.). Jeg faldt over denne fantastiske titel takket være Nick, der sendte mig dette:
Der står nemlig et sted i artiklen: “Jeg sidder som ledende direktør for en havn…”
Sig mig engang: Bortset fra alle rockerne, hvor mange arbejder så egentlig for havnene?
Jaja, vi kender godt By & Havn-halløjet i København, hvor tidligere hundehoveder, småbørnspædagoger, impotente grødbønder og socialdemokrater kan få fede retrætejobs efter at have foreslået etableringen af By & Havn, da de var aktive politikere.
Vi ved også godt alle sammen, at vandværker, havnevæsener og deslige ofte er de rene tag-selv-borde for nepotisme, lønfester og så enormt et fravær af synlig ledelse, at det faktisk går godt de fleste dage, fordi den ledende overgeneraldirektør ikke laver andet end at tale i telefon med andre direktører og spise frokost med andre direktører.
Fidusen er, at de ikke er udsat for markedskræfter, men ej heller for offentlig indsigt.
Dét kan tiltrække de forkerte personligheder fra alle de steder i Danmark, der minder om Nordsjælland.
Tak, Nick. Det var sjovt at læse.
DR’s kejservævertriumftrick
HAI (selvmodsigelsen Human AI) har været i gang, så det gungrer, ude i DR.
De har simpelthen haft gang i et antal enormt billige og meget kloge eksperter i et års tid for at regne ud, hvordan vindersangen til Melodunte Gran Priks skulle lyde for at vi kunne vinde.
Vent, hvad? Jo, de havde nedsat en lille ekspertgruppe, der som det selvfølgeligste i verden ville sørge for at designe en vindermelodi fra bunden og op til toppen. Bedste idé EVER.
Der ER jo det gode ved Danmark, at vi altid har verdens klogeste mennesker på et givet område lige i nærheden.
Og en stadig strøm af de allerbedste idéer fra den uopnåelige, øverste hylde.
Smålige mennesker som jeg taler om vores Napoleon-kompleks, det vil sige pekingeser-fænomenet, hvor en meget lille skabning med begrænsede ressourcer reagerer aggressivt og overdrevent selvsikkert.
Hør bare forklaringen fra en af disse superdupereksperter på, hvordan det dog kunne gå SÅ galt, når Kejseren (DR) igen-igen hyrede skræddere (disse “eksperter”) til at væve endnu et stykke kostbart og forunderligt klæde (en dansk vindersang, der er regnet ud på en whiteboard):
“Det er ikke ren statistik, der afgør, hvilke sange der bliver udvalgt. Det er 100 procent også mavefornemmelse”, lyder det fra Erik Struve.
OK, så OVEN PÅ de 100 procent mavefornemmelse, der for de fleste vil fremstå som nogenlunde det hele, smider DR-ekspert-skrædderne så lige noget statistik oven i for at nå over de sølle 100 procent, som alle andre lande lader sig nøje med. Det er da fantastisk.
Samme sted på DR’s nyhedshalløj står der heldigvis også: “Analysearbejdet er ikke spildt. I stedet skal der bygges oven på det, så man står endnu stærkere næste år.”
Kan I huske, da Kejseren kom tilbage fra sin nøgen-streak gennem Københavns gader og RASENDE konfronterede svindelskrædderne fra McKinsey med de imaginære, vævende (!) bevægelser, og de hurtigt fik ham 1) kølet heeelt ned, 2) overbevist om, at det bare var nogle lidt uheldige omstændigheder han havde været udsat for, og 3) overtalt til at de skulle give den endnu mere gas ved deres væve?
Det er da helt, helt fantastisk.
Her gik man og troede, at folk som Chinn & Chapman ("Co-Co", "Little Willy", "Wig-Wam Bam", "Blockbuster!" "The Ballroom Blitz", "Hell Raiser", "Teenage Rampage", osv.) eller Stock Aitken Waterman (over 100 top-40-hits inkl. Never Gonna Give You Up med Rick Astley) var noget særligt. Eller Jim Steinman. Eller Freddy Mercury.
Men heldigvis ikke.
DR’s vævere skal bare liiige have lidt flere penge til næste år, så kører det for os og vi står med endnu et vinderhit til MGP.
DR har fat i noget. De fire milliarder om året bruger jo ikke sig selv. Hvis det udgiftsbudget skal nås skal der sgu gøres noget aktivt.
Jeg tænker, at de lige så godt kunne crowdsource det og bede danskerne bidrage til en dansk MGP-sprogmodel.
Jeg begynder med mit bidrag.
Jeg skrev til GPT4: Skriv første vers til en glad, upbeat dansktop-agtig sang, der vil kunne gøre sig godt til næste års melodi grand prix.”
Og den svarede:
Vi danser ud i sommernatten, under stjernerne så klart,
hånd i hånd går vi mod drømmene, hvor alt synes muligt i fællesskabets ånd.
Lyset fra månen guider os, på en rejse uden kort,
med et smil, der lyser op i mørket, følger vi musikkens hjerteslag.
Send endelig jeres bidrag til næste års vindersang til mogensxy@gmail.com. Jeg sørger for at banke det sammen til en vindersang, inklusive et break, hvor Anders Kjærulf rapper “derfor er jeg analogist” til en beatbox af Lars Findsen med vores digitaliseringsminister i baggrunden som juhu-pige.
Lad os alle SITRe…
Nu vi er ved skræddere, der år efter år står og væver i det:
Det er åbenbart gået op for nogle, at det på ingen måde er blevet bedre med statslige it-projekter, siden man oprettede Statens IT Råd (SITRe) og andre kontroldimser:
Det forstår man jo ikke.
Skulle der nu være noget i vejen med den gamle metode med at lade Mortensen stå alene i hullet og grave og så ellers tilføre flere og flere mellemledere uden ledelsesansvar, compliance-prædikanter og HR-dimser, der står oppe på kanten og giver gode råd og orienterer hinanden om, hvad de laver?
Jeg spår, at man om nogle år tænker:
“Det virker jo ikke. Lad os lave en klon”, og nedlægger SITR’e for at oprette noget HELT andet, der både er dyrere, dummere og dårligere - for eksempel Styrelsen Til Sikring Af Kvalitet i IT-projekter.
Giv SLiP!
Men på den anden side: Hvad skal vi egentlig med sådan én, når vi nu har Finansministeriet, der om nogen har indsigt i styring af it-projekter:
Nyt lønsystem til 1.3 milliarder
Ha! Jeg snød jer med den overskrift! Finansministeriet siger, at det nye lønsystem (kaldet SLP) til statsansatte kun kommer til at koste 650 millioner, men jeg fordoblede bare dette beløb uden at spørge andre end Bent Flyvbjerg om lov. Ha!
Dét, jeg studsede over, var ikke engang, at det er Finansministeriet, der som det selvfølgeligste sætter sig i spidsen for sådan et projekt (intet derfra kan overraske mig), men snarere deres gentagne brug af udtrykket “personafhængighed” i deres pressemeddelelse.
De purunge cand.scient.pol’er i Finansen, der ikke er tyngede af alskens erfaringer udover anvendelse af Word, Powerpoint og Excel, har simpelthen fundet ud af, at man bare skal lave et lille, fiffigt system, der ikke bliver afhængigt af nogle få personer. Bum!
Så fandt vi endelig ud af, hvordan it-projekter kan lykkes og fungere i årtier uden problemer og slutte sig til den halve procent af it-projekter, der lykkes på budget, tid og scope.
Nogen burde fortælle Bent Flyvbjerg det og optage hans latter, når han hører det.
Projektet er, med Finansministeriets IT-eksperter i spidsen, garanteret succes fra starten: Godt nok bød KMD og Silkeborg Data også på opgaven, men de trak sig, så gode, gamle DXC (tidligere CSC) løb med orden.
Uden at der i øvrigt skal lægges noget som helst i dét, så blev det gamle system, som dette nye personuafhængige system skal afløse, selvfølgelig udviklet for mange år siden af … DXC!
Hold øje med SLP i de kommende år. Det starter i 2024, er færdig i 2028 og sættes i drift i 2029. Jeg skal i øvrigt på pension det år. Pudsigt.
Aiaiai - ugens AI-nyheder
Mandag holdt jeg et kursus om AI og viste alle fordelene ved at have betalingsversionen af ChatGPT.
Tirsdag kunne jeg så fortælle dem, at GPT4 nu var GPT4o (o for omni), og at gratisversionen nu kan mere end den tidligere betalingsversion, inklusive mulighed for at attache filer, adgang til nettet, apps/GPT’er, osv.
Og den er dobbelt så hurtig, halvt så resourcekrævende og fem gange bedre.
Den nye betalingsversion GPT4o kan til gengæld en hel masse med billede, lyd og tale, og er hurtigere og bedre. Det rulles ud henover de næste 14 dage.
Men der var også andre nyheder.
Anthropic har frigivet Claude, og den er gratis og rigtig fin.
Det er endnu en gratis AI, der kan bruges til AI-battles, second opinion, osv. Prøv den.
Jeg kan lide den. Den håndterer 200.000 tokens, hvor ChatGPT 4 Turbo (den tidligere betalingsversion) kun har 128.000, så den kan noget.
Google fører i token-ræset: De har annonceret en hel masse AI-nyheder, og deres Gemini-AI version 1.5 har 2 millioner og 10 millioner tokens i forskellige udgaver.
Det var da meget sjovt, at OpenAI annoncerede den nye GPT4o dagen før Googles årlige I/O-konferende startede…
Nå, I kan læse en masse om Googles AI-nyheder her, og det ser vildt ud:
Google I/O 2024: 100 things Google announced
Men ALLE disse nyheder fra ind- og udland blegnede alligevel, da Skat annoncerede, at NU kan vi ENDELIG både se og betale vores gæld til det offentlige.
For de, der måtte behøve en lille opfrisker, så skrev jeg lidt om mine personlige, og lidt pudsige oplevelser, med Gældsstyrelsen her:
Men altså: Nu kan vi endelig se, hvad vi skylder - og betale af på det! Jubel!
Well, næsten. Det drejer sig faktisk kun om det ene af deres to systemer:
Jeg skal have prøvet det en dag. Og måske ringe til Gældsstyrelsen, hvis jeg keder mig for meget.
Nå, men apropos software, så skal I lige have lidt lommefilosofi at falde i søvn på:
Kan man stole på software?
Nej. En høj, mægtig og klog mand betroede mig for nogen tid siden over en alkoholfri øl (just kidding!), at det var svært for ham at se, hvordan man nogen sinde skulle kunne lave sikker software, når programmerne efterhånden kalder SÅ mange moduler, biblioteker og andre dimsedutter, der måske, og måske ikke, har kode indlejret fra en russisk hacker med et kinesisk Nom De Guerre.
Og det kan der være noget om. Se nu bare på denne 22 år gamle kæmpesårbarhed i VPN-software overalt på kloden:
Sikker VPN - en selvmodsigelse
Anvendelse af certifikater kan hjælpe på det. Indtil nogen finder ud af, at der har været en svaghed i certifikat-koden i mange år. Og så videre og så videre.
Vi bliver ikke arbejdsløse.
Det var alt for denne gang! Skål! Og lad mig vide på mogensxy@gmail.com, om I har tillid til software, sådan helt generelt. Vi lever trods alt i et land, hvor vi pudsigt nok BÅDE har tillid til hinanden OG er stolte af, at al skoletiden går med at få udviklet en kritisk sans i et utal af gruppearbejdsprojekter i stedet for at lære noget.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.