Artikel top billede

Dansk brætspil scorer to af branchens tungeste hæderstitler

De danske designere bag Heat: Pedal To The Metal fik en lidt bedre dag, da deres spil i sidste uge modtog hele to Golden Geek-priser fra verdens førende spilsite BoardGameGeek.

Det er slidte nyheder på skrammede æsker, at brætspil de seneste 10-15 år er blevet en milliardindustri, og selv boghandlere og store dagligvarebutikker har i dag moderne spil som for eksempel Splendor, Wingspan, Terraforming Mars og Carcassonne på hylderne.

Men det er alligevel ikke hver dag, at et danskudviklet spil løber med nogle af branchens allertungeste priser, når det globalt toneangivende site BoardGameGeek kårer de bedste titler fra det forgangne år.

Så der var stor begejstring i danske brætspilskredse, da ”Heat: Pedal To The Metal” i sidste uge modtog hele to af de særdeles prestigefyldte ”Golden Geek”-awards fra sitet, der både kårede Heat som årets bedste tematiske spil samt som bedste titel i kategorien af mellemtunge (dvs. medium-komplekse) brætspil.

Spillet er designet af Asger Harding Granerud og Daniel Skjold Pedersen og handler i al sin enkelthed om at køre rasende stærkt i klassiske racerbiler.

Heat udmærker sig desuden ved at kunne skalere i kompleksitet.

Derfor kan det både spilles af børnefamilier uden behov for at gøre tingene alt for besværlige – og rummer ekstra regler, så entusiaster kan tune bilerne, skal fedte for motorpressen og generelt får rigeligt at se til med at give den maksimal gas uden at motoren overopheder eller bilen skrider i svinget.

Og så er Heat faktisk virkelig sjovt, så prisen er fuldt fortjent.

Desuden er det oversat til dansk, og vi har tidligere skrevet om det her.

Der blev også kåret vindere i en række andre kategorier.

For eksempel blev Splendor Duel kåret til bedste to-personers spil, mens Carnegie nuppede en førsteplads i kategorien for komplekse spil.

Hestespillet ”Ready Set Bet” løb med prisen for bedste selskabsspil – for øvrigt et mulehår foran et andet hestespil, det ligeledes virkeligt sjove ”Long Shot: The Dice Game”, der meget betænksomt er trykt på lamineret pap, så man uden totalt katastrofale følger kan spilde øl ud over det (ikke at det kan anbefales. Men det er absolut en bonus, skulle undertegnede hilse at sige).

Se hele listen med vindere samt anden- og tredje-pladser her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2 og Compliance

På denne dag får du indsigt i, hvilke metodikker og løsninger, der får enderne til at mødes i en verden med stadig skrappere regulatoriske krav til sikkerhed – hvilket f.eks. det kommende NIS2-direktiv er udtryk for – samt kunders og myndigheders forventninger til din compliance.

04. juni 2024 | Læs mere


Digitaliseringsledelse 2024 - Sådan indtager du rollen som udviklingsdirigent

Vi dykker ligeledes med i, hvordan du i praksis skaber en hurtig og effektiv udviklingsorganisation trods legacy, siloer og digital gæld. Samt hvordan du bygger bro mellem teknologi, data, kunder, effektive processer og nye ideer. Vel at mærke samtidig med, at både forretningen og andre interne stakeholders har en liste over forventninger, der vokser hurtigere end dit budget.

04. juni 2024 | Læs mere


Årets CIO 2024

Vi skal finde Årets CIO 2024 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

06. juni 2024 | Læs mere