Der er stadig Exchange-problemer med iOS 4

Apple har udgivet en midlertidig løsning af problemet, men det nye mobile styresystem sætter stadig Exchange-serverne på overarbejde.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Apples midlertidige løsning af et synkroniserings-problem mellem iOS 4 og Exchange kan forbedre ydeevnen for visse brugere, men der er behov for en mere komplet tilgang for at løse problemet helt, vurderer en ekspert torsdag. En sådan løsning kan dog være på vej.

Apple offentliggjorde en workaround tidligere på ugen. Men Apple arbejder ifølge et blogindlæg fra Microsoft tilsyneladende på en mere komplet løsning.

"Apple har forsikret os, at der arbejdes på en løsning, selvom de ikke har oplyst nogen tidshorisont for udgivelsen af denne rettelse," skriver senior teknisk produktchef hos Microsoft Adam Glick i et blogindlæg torsdag.

Apple har ikke umiddelbart svaret på en henvendelse om yderligere detaljer om en mulig rettelse.

Kort efter iPhone 4 og det opdaterede styresystem kom i handlen, begyndte brugerne at klage over problemer med synkronisering af deres Exchange-konti. Apples workaround kan hjælpe, ved at den forlænger den tid, som telefonen forsøger at forbinde til en Exchange-server, fortæller Lee Dumas, der er direktør for arkitektur hos Azaleos, der tilbyder managed Exchange-services.

Selvom timeout'en oprindeligt var indstillet til at være for kort, så er der også andre problemer, der endnu ikke er imødegået, siger han.

"De nye iPhones sender anmodninger, som timeout'er, og så sender de nye uden at afslutte netværksforbindelsen i mellem anmodningerne, som de burde, hvilket opbruger serverens ressourcer," forklarer han.

"Virksomheder, der hoster Exchange-servere enten internt eller på outsourcet basis vil sandsynligvis bemærke en forbrugsstigning på grund af dette netværksproblem, hvis brugerne anvender den nye iPhone-software til at forbinde til serveren," advarer han.

"Microsoft var hurtig til at reagere, men problemet er, at mange udviklere muligvis ikke ved, hvad der sker," siger han.

iPhonen er ikke ment som en forretningstelefon

Lee Dumas påpeger, at nogle virksomheder muligvis vil forbyde iPhones at hente Exchange-mail.

"Jeg tror, at det godt kan ske, at visse netværksadministratorer helt vil blokere for iPhones, så problemet forsvinder. Det ville jeg selv gøre. Jeg ville beslutte, at man stadig kan læse mails, men at man er nødt til at anvende web-grænsefladen," siger han.

Han fremhæver, at ActiveSync-problemet i iOS 4 reflekterer Apples prioriteter.

"De har ingenting på spil i forhold til arbejdsbyrden på en Exchange-server," siger han.

"iPhonen er ikke ment som en forretningstelefon, og dette er en bivirkning af det faktum."

En person, som har skrevet på Apples supportforum, er enig i, at visse virksomheder muligvis vil begynde at betvivle, om de skal understøtte iPhonen.

"Denne funktionsfejl kan være afskrækkende for mange brugere," skriver en person, der underskriver sig AustinAtma, som sælger og supporterer Exchange-server e-mail til erhvervskunder, på forummet.

"Da Exchange-kontoerne fungerede perfekt før iOS 4, ville det være godt at gendanne denne funktionalitet til de hundredtusindvis af Exchange-brugere - og her handler det ikke kun om store virksomheder."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S