Sommerfavoritter: Innovationschefen elsker sin Mac

Anders Quitzau, innovationschef i IBM Danmark, er mest til Mac. På ferien i Sydfrankrig er det dog racercyklen, der får hans opmærksomhed.

Artikel top billede

Anders Quitzau er glad for sin iPhone 3GS. Den, sammen med hans MacBook Pro, udgør en smuk og effektiv kombination både i privat-sfæren og i arbejdet hos Big Blue.

"Hos IBM render mange jo rundt med en sort Lenovo, så der er en del, der spørger "må vi godt det?" Men det må vi godt, og der er også support på Mac'en," forklarer Anders Quitzau.

"Og så skal jeg jo som innovationschef også være en early adopter."

Hans iPhone 3GS - han har endnu ikke fået fingrene i 4'eren - vinder først og fremmest, fordi det er, hvad han kalder en "alt-i-en-ting," der ikke bare kan bruges til opkald, mail/SMS og kalender, men også indeholder hans musik og billeder.

Cykel-applikation

"Og så har jeg købt sådan en cykel-applikation, der måler, hvor langt jeg kører, og hvor jeg kører hen. Så kan man automatisk uploade det til Facebook, så man kan prale med det," forklarer IBM'eren.

"Jeg rejser også meget, og så bruger jeg den til at downloade cityguides, hvilket er noget nemmere end Politikens rejsebøger, og så er der augmented reality."

MacBook Pro'en på 13 tommer har han valgt på grund af det lækre design, og fordi det hele bare "hænger så godt sammen" i Mac-verdenen.

"Netværksopsætning og printeropsætning og den slags skal man slet ikke bøvle med, og så er skærmen også fantastisk, når jeg bruger den til YouTube, videoer og billeder."

Tour de sommerferie

I år går sommerferien til Sydfrankrig sammen med familien. Og her er det hans sidste ynglings-ting, der får mest opmærksomhed.

"Tidligere kørte jeg mountainbike, men så fik jeg sådan en Nishiki carbon racer til min 50-års fødselsdag. Det er virkelig en fornøjelse at mærke sådan en stiv cykel, når man træder til i pedalerne, så jeg kører typisk omkring 50-80 kilometer."

"Når jeg tager begge hjul af, kan den lige være i baggageboksen, så den er også med her i Sydfrankrig. Selvom det er varmt at køre, er det faktisk ikke for varmt, og det er virkelig en god følelse, når man har besejret sådan et bjerg," siger Anders Quitzau.

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo