Ondsindet industri-virus fundet hos dansk virksomhed

I forrige uge stiftede en dansk virksomhed bekendtskab med den virus, der går målrettet efter produktionssystemer og forsyningsvirksomheder.

Artikel top billede

(Foto: Sladjan Lukic/gratis /)

Ingen vand i hanen eller døde stikkontakter.

En hemmeligholdt dansk virksomhed har for ganske nyligt haft besøg af en virus, som kan gøre it-kriminelle i stand til at overtage kontrollen med forsynings- og produktionssystemerne og samtidig afskære virksomheden fra selv at gribe ind.

Det fortæller Peter Kruse fra it-sikkerhedsfirmaet Csis, som sammen med andre sikkerhedsfirmaer har analyseret den hidtil ukendte virus.

Han fortæller, at det er uklart om koden faktisk har været afviklet.

"Vi har modtaget koden fra en kunde i Danmark, som har bedt os analysere den. Og derved opdagede vi at der lå mere i denne kode end vi først kunne se," siger Peter Kruse.

Koden er målrettet et af de såkaldte SCADA-systemer (Supervisory Control and Data Acquisition-systemer), som typisk bruges af forsyningsvirksomheder, der er kritiske for samfundets opretholdelse. Simatic WinCC-systemet er udviklet af Siemens, som har leveret systemerne til forsyningsvirksomheder i en lang række lande.

Fuld kontrol med vandhanerne

"Du kan lave justeringer, så der er noget som kortslutter, eller du kan lukke det helt ned. Brugerne vil aldrig ane hvad der rammer dem. I værste fald kan du lukke brugerne helt ude, fordi du har det administrative password fra databasen," siger Peter Kruse.

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan samfundsvigtig infrastruktur er sårbar, fordi systemerne kører på gamle Windows-systemer, ofte mangler patches og ikke er forsvarligt konfigurererede.

Samme password til alle systemer

Ifølge Peter Kruse afslører koden, at det står slemt til med sikkerheden i SCADA-systemerne, som kontrollerer den kritiske infrastruktur. Blandt andet fordi systemet benytter et statisk password, som passer til samtlige systemer.

"Vi kan se, at med den sikkerhed som er i SCADA-systemerne, kan der ikke være noget it-sikkerhedsfirma med respekt for sig selv som har sagt ok for sikkerheden. Det er helt utænkeligt at man ville sige ok til en løsning, som er designet på denne her måde. Det er simpelthen ikke godt nok."

"Det løber mig koldt ned at ryggen, når jeg tænker på de konsekvenser det kan have. Hvis du har kontrol med to eller tre af disse SCADA-systemer i et land, kan du jo lamme det," siger Peter Kruse.

Sårbare maskiner

Problemet er, at SCADA-systemerne kører på Windows-maskiner, som opdateres og patches med stor forsigtighed af frygt for driftsforstyrrelser hos leveringsvirksomhederne.

Maskinerne står typisk isoleret i virksomheden og tilgås ofte af ganske få mennesker, men de manglende opdateringer gør maskinerne sårbare overfor angreb fra ondsindet kode, eksempelvis via en usb-nøgle.

Og inficeres Windows-maskinerne, så vil der højest sandsynligt være uhindret adgang til de SCADA-systemer, som håndterer et væld af samfundskritiske opgaver.

Samtidig gør SCADA-systemernes ofte nødvendige opkobling til netværket det muligt for de it-kriminelle at trække data ud af systemerne eller overtage kontrollen med forsyningsnetværk.

Peter Kruse har ikke noget bud på, hvem der står bag den farlige kode hos den danske virksomhed.

"Men det er folk som udmærket godt er klar over, hvad de har gang i. Man angriber ikke specifikt SCADA-systemer, uden at man har et mål med det," siger han.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos