Digitalt musikbibliotek har plads til flere lånere

Danskerne har lånt trekvart million musiknumre fra bibliotekernes digitale musikbibliotek siden lanceringen af den nye tjeneste Bibzoom. Og det tal er overraskende lavt.

Artikel top billede

Danske bibliotekslånere har siden første juli downlånt eller streamet mere end 743.000 musiknumre fra bibliotekernes internetnetside Bibzoom.

Det fortæller Jens Hjørne, som er supportmedarbejder hos Bibzoom, der gik i luften den første juli.

Overraskende lavt forbrug

I juli udgør andelen af streamet musik omkring 10 procent af det samlede antal sange, som bibliotekslånerne har benyttet sig af. Og det tal er overraskende lavt, mener Jens Hjørne.

"Vi havde nok ventet, at der ville være større efterspørgsel efter streaming her i opstartsfasen, for vi er stadigvæk ret sikre på, at det nok skal blive stort. Downloads er med DRM og den slags ikke det mest smidige produkt," siger han.

Biblioteker skal købe adgang til brugere

På Bibzoom har bibliotekslånerne mulighed for at vælge mellem tre en halv million forskellige musiknumre, hvis de benytter downlån. Vælger låneren at streame musikken, er udvalget med to en halv millioner musiknumre mindre, hvilket skyldes forskellige aftaler med rettighedshaverne.

Det er de enkelte biblioteker, som køber adgang til Bibzoom tjenesten for deres brugere. Samtlige biblioteker i Danmark har købt sig ind på downlån-muligheden, mens omkring halvdelen af bibliotekerne har tilkøbt muligheden for at lade lånerne streame musikken.

Downlån af musik er på grund af DRM (Digital Rights Management) kun mulig fra Windows computere, mens streaming også fungerer fra computere med styresystemer fra Mac og Linux.

Digitalt bibliotek

Internetsiden, der er en fusion af det tidligere netmusik.dk og musikbibiotek.dk er en tjeneste, som de enkelte biblioteker kan købe og videreformidle til deres lånere.

I øjeblikket udgør musik, podcast og artikler det meste af indholdet på de digitale hylder. Men det er meningen at internetsiden med tiden skal tilbyde de samme varer som et rigtigt bibliotek, blot i digital form.

"Vi vil gerne lægge andre produkter ind og tilføje nye formidlingsplatforme," siger Jens Hjørne.

Et eksempel på et nyt produkt er en håndfuld bollywood-film, som kan ses på siden ved hjælp af streaming.

Foreløbig er det ifølge supportmedarbejderen små skridt, men på sigt er det meningen at tilbyde både radioudsendelser og historiske reklamefilm.

Ifølge Jens Hjørne handler det om at give Bibzoom en profil, der svarer til det traditionelle bibliotek. At have mange så mange forskellige varer på hylderne som muligt.

I juni måned, mens tjenesten endnu hed netmusik.dk, hentede omkring 10.500 lånere i gennemsnit hver 61 sange. Forbruget af musik er de seneste måneder steget med omkring 50.000 musiknumre om måneden.

Bibzoom drives af et bibliotekskonsortium, som ud over Statsbiblioteket rummer tre andre biblioteker, nemlig Gentofte, Herning og Odense.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect