It-branchen jubler over flere it-studerende

Både IT-Branchen og ITEK jubler over optagstallene, som de it-relaterede uddannelser fremviser i dag.

Artikel top billede

Foto: Griszka Niewiadomski

Læs også: It er årets store vinder på landets universiteter

De danske universitetsuddannelser optager i år 19 procent flere it-studerende end sidste år.

Dermed er it-uddannelserne den kategori, som oplever den største fremgang målt i procent.

"En fremgang på næsten 20 procent er mere, end vi havde forventet, så vi er positivt overraskede," siger administrerende direktør Morten Bangsgaard fra IT-Branchen.

Allerede 16. juli kom den første indikator, da ansøgerstatistikkerne blev offentliggjort. Dengang fremgik det blandt andet, at 70 procent flere havde søgt ind på IT-Universitetet.

"Jeg synes, det er rigtig, rigtig flot. Vi så allerede ved ansøgningstallene, at der var rigtig mange, der søgte ind på datalogi og andre it-uddannelser, så vi er meget begejstrede for, at vi nu får 19 procent ekstra," siger direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.

Vigtigt for fremtiden

Inden finanskrisen brød ud, meldte danske virksomheder, at der var mangel på arbejdskraft. Ikke mindst kvalificeret arbejdskraft. Og det vil snart være tilfældet igen, og derfor er det vigtigt, at flere unge søger mod it-fagene, mener Tom Togsverd.

"Vi kommer til at mangle folk. Der har været en slow down, men jeg kan høre fra mine medlemmer, at man er oppe nu, og til efteråret imødeser jeg, at vi er tilbage ved de gamle flaskehalsproblemer. Derfor er det rigtig godt, at så mange unge kan se lyset og tager den uddannelse," siger ITEK-direktøren.

Tom Togsverd finder det specielt vigtigt, at der kommer flere unge ud i it-branchen, fordi det forhindrer, at it-virksomhederne skal bruge mange ressourcer på at kapre medarbejdere hos konkurrenterne.

Morten Bangsgaard ser det også som afgørende for it-branchens fremtid i Danmark, at der kommer denne fremgang på it-studierne.

"Det er hele forudsætningen for, at der også er en it-branche i Danmark om fem eller 10 år, så det er meget positivt," siger Morten Bangsgaard

It er mere end det at kode

Rektor Mads Tofte fra IT-Universitetet i København fortæller til Computerworld, at han umiddelbart ser fremgangen på it-studierne som resultatet af en indsats for at forklare de unge, hvad it kan tilbyde dem.

Morten Bangsgaard vurderer, at de unge har fået øjnene op for it-branchen, fordi det er en branche i vækst, og fordi det er en branche, som skal afhjælpe de udfordringer, som det danske samfund møder i fremtiden.

Hos ITEK peger Tom Togsverd på, at der er blevet gjort en indsats for at fortælle de unge, at it-uddannelser giver adgang til en bred vifte af jobmuligheder.

"Vi har haft held med at forklare, at det er et skaberfag. Det handler ikke bare om at kode, det er også at være arkitekt, der skaber nye løsninger," siger han.

Kan det fortsætte?

Skal smede nu

Fremgangen på universiteternes it-uddannelser rejser også spørgsmålet om, hvorvidt det er en udvikling, der kan fortsætte.

"Vi skal i dialog med universiteterne for at sikre, at der er den fornødne plads og kapacitet til et øget optag, for virkeligheden er, at hvis vi ikke følger bare nogenlunde med det høje optag i Kina og Indien, som vi er i konkurrence med, så bliver det svært at tiltrække kvalificeret dansk arbejdskraft," siger Morten Bangsgaard

Universitets- og Byggestyrelsens oversigt over it-uddannelserne på universiteterne viser, at der siden 2005 har været konstant vækst i antallet af optagne på it-studierne. I år begynder 1.823 unge at studere it-fag, mens tallet var 877 i 2005.

Der er ifølge Tom Togsverd behov for, at antallet af optagne fortsat stiger.

"Jeg håber det, og jeg kan i hvert fald sige, at vi får brug for dem. Det er ikke kun vores hverv, der skal bruge dem, for det er jo også alle dem, der skal bruge it i deres innovation og enabling af ydelser, så behov vil vokse," siger Tom Togsverd.

Datalogi er et af de studier, der går markant frem. 22 procent flere begynder datalogi-studiet i år sammenlignet med sidste år, mens et studie softwareudvikling stiger endnu mere med en fremgang på 42 procent.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Danoffice IT

Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

Everllence

Head of Digital Solutions

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS